Lystbådehavnene og budget 2020

Lystbådehavnene og budget 2020

11. oktober 2019 - kl. 12:54 - af

Det er med stor tilfredshed at vi i Venstre nu ser opbakning fra Konservative til at fokusere på udviklingen af lystbådehavnen i Skagen. Havnen besøges af stadig flere udenlandske sejlere, og det er gæster som bidrager til rigtig stor omsætning i hele byen.

Som vi i Venstre mange gange tidligere har udtalt, så er det Skagen Lystbådehavn som tjener penge ind til driften af kommunens øvrige lystbådehavne.

Derfor er det ikke rimeligt, at netop Skagen Lystbådehavn skal betale for de øvrige, for så selv at stå tilbage uden penge til at udvikle og vedligeholde de 20 år gamle faciliteter.

Jeg har hele året kæmpet i Teknisk Udvalg for at ændre på dette forhold, og det er nu lykkedes at få problemet på dagsordenen inden udgangen af året. Uden yderligere midler kan udvalget kun flytte noget fra én havn til en anden, og da ingen har flere penge end de skal bruge, vil hjælp et sted altså skabe problemer andre steder. Derfor skal der tilføres yderligere midler til området.

Derfor er en investeringsplan for Skagen Lystbådehavn (ligesom sidste år) et af de ønsker vi i Venstre har med til budgetforhandlingerne.

Peter Sørensen, Venstre

9 kommentarer til “Lystbådehavnene og budget 2020” under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

9 kommentarer til “Lystbådehavnene og budget 2020”

  • Øh hvad var det lige indlægget handler om? Selv om Frederikshavn kommune jo kan ses som en samlet forretning, så kan man vel kun give Peter Sørensen ret i, at det Skagen slæber hjem ikke rækker til en modernisering, og så er den logiske konsekvens jo, at der skal tilføres flere midler. Midlerne skal så komme et andet sted fra, og det er enten højere skatter eller man tager fra andre områder, og det er så den politiske diskussion der kan være forskellige meninger om, men den debat handler vel ikke om støj. Hvis samtlige diskussioner om udvikling af Skagen gøres til støj forfladiger vi de reelle problemer der kan være, og så er der ingen der til sidst gider at høre på selv de alvorligste problemer af den slags .Ellers må vi som i DSB have indført stillezoner i Skagen :), men som sagt, så er det et andet emne vi diskuterer.

  • William Petersen

    Mogens – ja, i din 2. kommentar…
    Tak for ordet i tråden.

  • Mogens Bandholm

    William – jeg pointerede, at der ikke var nogen gyldig information, så jeg mener ikke det er useriøst. Men hvis du fx. var omkring havnen i uge 34 ville du ved selvsyn- og hørelse få bevis for det jeg skriver.

  • William Petersen

    @ Mogens
    Jeg havde ikke forventet en Gallupundersøgelse af din påstand, men måske havde f eks Port of Skagen lavet en undersøgelse, du kunne henvise til og som vi andre ikke havde kendskab til.
    At du baserer din påstand på en “meningsmåling” blandt venner og bekendte kan næppe kaldes for statistisk signifikant og tenderer det useriøse i en debat.

  • Mogens Bandholm

    Til William Petersen – nej jeg har ingen gyldig dokumentation såsom Gallup, kommentarer i sejler blade. Jeg har dem fra venner og bekendte. Synes du der er behageligt at ligge med din båd i det casino der tit er her?
    Kære Stella – nu har musikstøj været et problem som har kørt i samme rille i 6 år. Jeg har kun været formand i 6 måneder. At der ikke er flere der siger noget er jo bevist ved de 6 års ørkenvandring. Men måske skulle jeg bare klappe i, så vi kan tage yderligere 6 år?

  • Kære Mogens.
    Jeg må ærlig indrømme jeg personligt er blevet træt af du kører samtlige debatter om Skagen ind på støj.
    Jeg har svært ved at se hvordan det gavner Skagen at din plade kører i samme rille og blæses op i alle aviser.
    Pga din tromlen frem på en, for mig, agressiv måde, mister du og beboerforeningen folks sympati.

    Jeg står lidt tilbage og undre mig over hvorfor vi ikke høre fra de andre også og kun dig? Det ligner udadtil en enmandshær, når det kun er dig vi ser og høre.

    Jeg har selv mine bekymringer ang turismen, men der er støj ikke det står øverst på listen og jeg synes også man skylder sig selv at sætte sig ind i det omgivne miljø, man har tænkt sig at bosætte sig i. Lidt ala de by mennesker der flytter på landet, for derefter at brokke sig over lugten, maskiner osv.

  • William Petersen

    “Der kommer måske mange nye sejlere til Skagen, men der er også mange der opgiver Skagen pga. for meget støj.”

    Interessant udsagn – kan du evt henvise til dokumentation for påstanden om, at sejlere fravælger Skagen pga støj, Mogens ?

  • Mogens Bandholm

    Ja, lystbådehavnen trænger til en opdatering som Peter gør opmærksom på. En overall opdatering, der også omfatter mere ro i havnen. Der kommer måske mange nye sejlere til Skagen, men der er også mange der opgiver Skagen pga. for meget støj. Også til lands burde der ske noget, nemlig at gøre p pladsen om til et rekreativt område.
    MEN – der er ikke penge til det, med mindre man indfører en turistskat som jeg tidligere har foreslået . Det ville tilføre Skagen de midler vi har brug for.

  • Såfremt brugere af lystbådehavnen – udenlandske, EU eller lokale – ønsker bedre faciliteter, end de allerede har, så må de jo bare betale for det. Jeg har meget svært ved at se, at det skulle være et kommunalt problem – og i hvert fald ikke noget, jeg ønsker at betale for gennem skat.

Der er lukket for nye kommentarer...

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Lystbådehavnene og budget 2020' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2025 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger