Frederikshavn 22. bedste transportkommune

Illustrationsfoto.

Frederikshavn 22. bedste transportkommune

17. oktober 2019 - kl. 10:10 - af

På landsplan har Frederikshavn netop modtaget en placering som den 22. bedste transportkommune i 2019 ud af 94 kommuner (de små ø-kommuner deltog ikke).

Regionalt berettiger dette til at være den tredjebedste transportkommune i Nordjylland, hvor Thisted blev bedste transportkommune. På landsplan blev Vejen Kommune kåret som bedste transportkommune.

Frederikshavn Kommune får en samlet placering som nr. 22. I begrundelsen for denne placering hedder det bl.a.: ”Kommunen klarer sig godt i forhold til faciliteter og kapacitet samt udbud og udlicitering. Men der er også områder, hvor den lokale indsats kan styrkes yderligere.”

Transportbranchen peger på 3 forbedringsforslag:

  • øge investeringerne i vedligehold og udvikling af vejnettet
  • større hensyn til vejgodstransportbranchen i lokalplanerne og parkeringsbekendtgørelsen
  • bidrage til medfinansiering af vejprojekter og dele data til trafikinformation

Velfærd og sammenhængskraft

I begrundelsen for undersøgelsen og kåringen hedder bemærkes det, at de lokale vilkår for vejgodstransport er afgørende for Danmarks velfærd og sammenhængskraft. Det handler både om at skabe god mobilitet og sikkerhed på vejene for borgere og virksomheder samt at understøtte lokal vækst og udvikling i erhvervslivet.

Brancheorganisation for de professionelle transport- og logistikvirksomheder, ITD, har derfor taget initiativ til at gennemføre en systematisk årlig måling af de lokale vilkår for vejgodstransportbranchen og i den forbindelse kåre ”Årets Transportkommune” i Danmark.

Formålet med målingen er at skabe et faktuelt og kvalificeret grundlag for arbejdet med at styrke de lokale forhold for vejgodstransportbranchen – til gavn for både borgere og virksomheder i Danmark. Målingen fokuserer på objektive indikatorer, som de lokale myndigheder har en direkte indflydelse på, og som er særligt relevante for vejgodstransportbranchen. Der er med andre ord ikke tale om en måling af virksomhedernes tilfredshed og holdninger eller af de mere generelle rammevilkår for erhvervslivet i de enkelte kommuner.

 

Målrettet indsats, men….

Overordnet viser resultaterne fra den første måling i 2019, at der er mange kommuner, som arbejder dedikeret og målrettet for at skabe gode lokale vilkår for vejgodstransporten; men der er også flere områder, hvor kommunernes indsats fremadrettet kan styrkes yderligere.

Fra det nordjyske område kan nævnes, at Mariagerfjord blev næstbedst. Under Frederikshavn Kommunes placering ses, at Aalborg Kommune er nr. 33 på landsplan, Rebild nr. 56, Hjørring nr. 78 og Jammerbugt Kommune nr. 84.

 

Samlet opgørelse

Samlet rangering af de danske kommuner efter vilkårene for vejgodstransport 2019:

  1. Vejen 2. Horsens 3. Vejle 4. Favrskov 5. Kolding 6. Skanderborg 7. Sønderborg 8. Tønder 9. Thisted 10. Middelfart 11. Mariagerfjord 12. Høje-Taastrup 13. Rudersdal 14. Billund 15. Aarhus 16. Ikast-Brande 17. Aabenraa 18. Roskilde 19. Hedensted 20. Skive 21. Struer 22. Frederikshavn 23. Køge 24. Fredericia 25. Odense 26. Faxe 27. Norddjurs 28. Vordingborg 29. Helsingør 30. Albertslund 31. Slagelse 32. Aalborg 33. Esbjerg 34. Frederikssund 35. Allerød 36. Brøndby 37. Herlev 38. Furesø 39. Assens 40. Næstved 41. Syddjurs 42. Ishøj 43. Hillerød 44. Hvidovre 45. Gribskov 46. Ringsted 47. Haderslev 48. Morsø 49. København 50. Lyngby-Taarbæk 51. Fredensborg 52. Solrød 53. Silkeborg 54. Langeland 55. Rebild 56. Brønderslev 57. Holbæk 58. Holstebro 59. Viborg 60. Vesthimmerlands 61. Frederiksberg 62. Nordfyn 63. Svendborg 64. Kalundborg 65. Vallensbæk 66. Glostrup 67. Ringkøbing-Skjern 68. Guldborgsund 69. Gentofte 70. Ballerup 71. Herning 72. Rødovre 73. Lemvig 74. Bornholm 75. Sorø 76. Odsherred 77. Faaborg-Midtfyn 78. Hjørring 79. Nyborg 80. Greve 81. Odder 82. Halsnæs 83. Kerteminde 84. Jammerbugt 85. Lejre 86. Tårnby 87. Varde 88. Randers 89. Gladsaxe 90. Dragør 91. Stevns 92. Lolland 93. Hørsholm 94. Egedal.

 

 

Link til hele undersøgelsen og Frederikshavn Kommunes placering:

https://aaretstransportkommune.dk/wp-content/uploads/2019/10/Hovedrapport.pdf

 

https://aaretstransportkommune.dk/kommune/frederikshavn

 

 

Tekst: Per Rye

 

(Kilde: ITD transportbranche)

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Frederikshavn 22. bedste transportkommune' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2019 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER