På mandag lukker SkoleIntra: Erstattes af Aula

På mandag lukker SkoleIntra: Erstattes af Aula

19. oktober 2019 - kl. 6:52 - af

Fra mandag i uge 43 kan elever i folkeskolen og deres forældre begynde at bruge Aula til kommunikationen mellem skole og hjem. Aula erstatter det 20 år gamle SkoleIntra

I uge 43 afløses SkoleIntra af den nye platform til kommunikation mellem skole og hjem, Aula. Udskiftningen skal gøre det lettere og mere sikkert for forældre til skoleelever i Frederikshavn Kommune at følge med i deres børns skolegang. Aula er stærkt inspireret af blandt andet Facebook, så for de fleste brugere bliver det en velkendt oplevelse.

– Vi har ønsket at skabe en enkel og brugervenlig løsning, som er nem for lærere og pædagoger at arbejde i, og hvor forældre let kan følge med i børnenes hverdag og trivsel, siger Poul Ditlev Christiansen, der er projektleder for Aula i kommunernes it-fællesskab Kombit.

Aula erstatter det 20 år gamle SkoleIntra, der i dag bruges af lærere, elever og forældre. SkoleIntra blev egentlig opfundet til lærerne, så de kunne dele ting med hinanden. I Aula har der fra begyndelsen været fokus på forældres og elevers adgang.

– Aula er langt lettere at gå til for de fleste brugere, især hvis man allerede er bruger af et socialt medie. Fra begyndelsen indeholder Aula de basisfunktioner, der er nødvendige for et godt samarbejde mellem hjem og skole, og derefter vil der løbende komme nye funktioner, siger Sisse Kit Pedersen, som er Frederikshavn Kommunes projektleder på Aula.

Ud over brugervenlighed har sikkerhed har været helt central i udviklingen af Aula, og al data i Aula behandles efter de nyeste sikkerhedskrav.

Aula lanceres på hovedparten af landets folkeskoler i uge 43, og i 2020 bliver løsningen taget i brug i dagtilbud.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'På mandag lukker SkoleIntra: Erstattes af Aula' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2019 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER