Vision tager form: Nye ting skal ske i Frederikshavn Kommune

Anders Broholm, formand for Kultur- og Fritidsudvalget.

Vision tager form: Nye ting skal ske i Frederikshavn Kommune

13. november 2019 - kl. 8:49 - af

En helt ny vision for vores kultur og fritid begynder at tage form. Visionen baserer sig på nytænkning og en grundig indsamling af viden og meninger fra borgere i hele kommunen

I foråret 2020 får Frederikshavn Kommune en lille ny. En helt ny vision for vores kultur- og fritidsliv, der skal sætte skub i blandt andet nytænkning og give et boost til vores stolthed. Den udformes rundt om fire centrale fokuspunkter: frivillighed, stolthed, fællesskab & lokalliv og nytænkning.

– Når vi laver en ny vision for kultur og fritid, så skal vi også turde være visionære. Derfor rykker vi nytænkning op som et særligt fokuspunkt i fremtidige tilbud. Vi skal ruske godt og grundigt op i aktørerne derude, tænke ud af boksen og tage nogle flere chancer, siger Anders Broholm, som er formand for Kultur- og Fritidsudvalget.

De fire temaer bliver grundpillerne i visionen, og de er skabt ud fra et grundigt forarbejde. Kommunen afholdt i maj borgermøder i syv byer. Siden er møderne suppleret med opgaver på Frederikshavn Handelsskole, Frederikshavn Gymnasium og 10. klassecentret, interview af borgere med udenlandsk baggrund til Café Danish og sparring med Erhvervshus Nord og Turisthus Nord.

– Denne vision vil stå på skuldrene af borgernes egne ord, og sådan skal det også være. Vi har alle fritid og kan nyde godt af kulturelle tilbud. Det har været meget tydeligt, hvad der skulle fokuseres på. Derfor har vi lagt os fast på de fire temaer, men vi har også gjort børn og unge til en målgruppe, der gerne må tænkes ind i alle tilbud, siger Anders Broholm.

Kultur- og Fritidsudvalget forventer at godkende den endelige vision på deres møde i februar 2020. Samtidig oprettes en Visionspulje, der skal støtte de fire temaer.
Den nye vision erstatter en række af de nuværende politikker på området, blandt andet Fra mursten til menneske og Folkeoplysningspolitik 2017-2020.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Vision tager form: Nye ting skal ske i Frederikshavn Kommune' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2019 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER