Nedtælling til årets Frimærke- og Samlermesse i Maskinhallen

Illustrationsfoto.

Nedtælling til årets Frimærke- og Samlermesse i Maskinhallen

20. november 2019 - kl. 10:29 - af

Endnu flere deltagere har tilmeldt sig til byttedagen den 23. november 2019!

Frederikshavn Frimærkeklub har i år fået tilmelding fra samtlige handlere og kræmmere samt Samlerforeningen Skandia 43, som deltog i 2019. Desuden har yderligere 4 kræmmere meldt sig til. Så vi forventer et endnu større udbud af frimærker, mønter og samlerobjekter end tidligere!

Frederikshavn Frimærkeklub har besluttet sig for at holde fast i, at klubbens byttedag afholdes en måned før jul. Tidligere lå byttedagen i begyndelsen af september. På opfordring af handlere og kræmmere har vi valgt at gøre det til en tradition at placere byttedagen sidst i november. Vi ved også, at mange sætter pris på, at der fra Maskinhallen er let adgang til alle butikkerne i Frederikshavns bymidte.

Igen i år vil der være professionelle handlere og opkøbere til stede. Et bredt sortiment af frimærker, postkort og udstyr samt mønter er medbragt – og fra tidligere ved vi, at der er gode mulighed for fund. Vi har besøg af samlere af tændstikæsker og -etiketter, Pixi-bøger, ølbrikker, øl- og sodavandsetiketter, øl-glas, postkort, receptkuverter og telekort. I forhold til sidste år er der yderligere 2 medlemmer af Samlerforeningen Skandia 43 til stede.

Ved byttebordene er der mulighed for at bytte med andre frimærkesamlere og derved få nyt med hjem til egen samling. De besøgende kan få en god dialog med Frederikshavn Frimærkeklub og Samlerforeningen Skandia 43 om det at være medlem i en af klubberne. Vi håber selvfølgelig, at det som sidste år bliver til et par nye medlemmer af klubben.

Du er velkommen til at bringe egne effekter med hjemmefra og bytte med andre. Hvis du har noget liggende, du tidligere har samlet på, eller som du har arvet, så tag det med og få en snak med handlere og samlere. Du kan få en uvildig vurdering – og måske kan du sælge og få penge til julegaverne.

Frimærke- og samlermessen i Maskinhallen, Skolegade 8, er åben fra 10-15. Der er fri entré og gratis parkering. På stedet er der mulighed for at købe mad og kaffe/vand.

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Nedtælling til årets Frimærke- og Samlermesse i Maskinhallen' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2023 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER