Indvielse af Hybenhus og to nye busser

Socialudvalgsformand Ole Rørbæk Jensen.

Indvielse af Hybenhus og to nye busser

5. december 2019 - kl. 11:02 - af

Åbent hus i Skagen Aktivitetscenter med Indvielse af Hybenhus og to nye busser.

Udenfor var der gråt og trist, men indenfor i Skagen Aktivitetscenter var der tirsdag formiddag, langt fra gråt og trist! Dagen var i fuld gang, og selvom huset skulle være vært for et åben hus arrangement, så fortsatte aktiviteterne som de plejede. Bagegruppen var på deres årlige julekagebagetur i Brugsen, der var træværksted med de muntre herrer og der var fællessang i samlingssalen, og det satte stemningen fra starten da Indvielsen af Hybenhus gik i gang.

Det blev indledt med en tale fra Socialudvalgsformand Ole Rørbæk Jensen, som pointerede, at hensigten med Hybenhus var at ensrette Frederikshavn Kommunes tilbud til mennesker med demens, og samtidig skabe gode muligheder for at borgere med demens kan bibeholde deres interesser så længe som muligt.

Aktivitetsleder Jane Christensen holdt efterfølgende også en tale, hvor der blev sagt tak til både personale, frivillige, borgere og pårørende, som alle har været med til at støtte op om processen. Efterfølgende blev de to nye busser indviet og det vakte stor glæde og jubel hos de fremmødte.

”Det betyder så meget for vores borgere at vi kan komme ud af huset og opleve ting i vores nærområde, men i særdeleshed også uden for Skagen, så vi har glædet os rigtig meget til at få de nye busser,” fortæller Jane Christensen.

Slutteligt var der rundvisning i huset, med mulighed for at se de nyindrettede lokaler, og høre mere om hvad Hybenhus og Aktivitetscenteret kan tilbyde borgerne.

Det var et velbesøgt arrangement og flere blev og spiste tapas og snakkede med både bekendte og nye mennesker – og det var et godt billede på hvad et Aktivitetscenter kan, nemlig at skabe relationer mellem mennesker. Personalet håber nu på, at nyheden om det nye tilbud vil spredes, så alle i Skagen får øje på alt det der sker i huset.  

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Indvielse af Hybenhus og to nye busser' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2026 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger