Nej til ny spareplan kan ramme Skagen Gigt- og Rygcenter

Nej til ny spareplan kan ramme Skagen Gigt- og Rygcenter

5. december 2019 - kl. 10:51 - af

Redaktionen har modtaget nedenstående fra Erik Høgh-Sørensen (DF), Medlem af Regionsrådets forretningsudvalg:

En ny spareplan truer nu Vendsyssels hospitaler og dermed også Skagen Gigt- og Rygcenter. Men besparelserne er unødvendige, jeg peger på finansieringen.

Mandag skal vi politikere i forretningsudvalget i Region Nordjylland drøfte endnu en spareplan for hospitalerne i Vendsyssel.

Socialdemokratiet, Venstre og SF planlægger at skære yderligere 50 stillinger udover de over 100, der allerede er forsvundet i 2019.

Heldigvis er det ikke nødvendigt at spare, for igen i år har Region Hovedstaden et kæmpeoverskud på 300 millioner kroner.

De 300 millioner kroner afbøder nemt de cirka 20 millioner, som Regionshospitalet aldrig har fået udleveret fra regionen, og via hovedstadens overskud kan Danmarks fem regioner samlet set overholde statens budgetloft.

Altså er de nye nedskæringer unødvendige.

Dertil kommer, at der ikke kan fyres mere uden at ramme både personalets trivsel og patienternes sikkerhed, apropos den seneste sag fra Thisted. Der er allerede skåret dybt.

Desværre så man på det seneste regionsrådsmøde 26.11, hvordan det politiske flertal, også politikere fra Vendsyssel, nærmest per automatik stemte for flere stillingsnedlæggelser. Interesserede borgere kan finde videoen fra rådsmødet på regionens hjemmeside (se punktet om kvartalsrapporten).

DF stemmer nej til unødvendige nedskæringer, apropos de løse millioner i København.

Derfor stemmer jeg på det lukkede forretningsudvalgsmøde mandag (9.12) imod spareplanerne for sygehusene i Hjørring, Frederikshavn, Skagen, Brønderslev og eventuelt Thisted.

Man må spørge sig selv, hvorfor der ikke er mere politisk enighed i regionsrådet.

Jeg husker jo, hvordan regionsrådsformand Ulla Astman (S) for bare et par måneder siden roste S-regeringen for at levere den bedste regionsfinansiering i 10 år. Hvorfor så skære nu?

Ligeledes lovede både Socialdemokratiet og Venstre før valget 5. juni henholdsvis 1.000 og 2.000 nye sygeplejersker i Danmark.

Hvor bliver de mon af?

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Nej til ny spareplan kan ramme Skagen Gigt- og Rygcenter' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2023 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER