Integrationsrådet leder efter projekter til 2020

Integrationsrådet mødtes sidst den 3. december til årets sidste møde. Foto: Maiken Pilgaard Krüger.

Integrationsrådet leder efter projekter til 2020

11. december 2019 - kl. 9:19 - af

Hvert år støtter Integrationsrådet projekter i Frederikshavn Kommune, der er med til at understøtte integrationen – og nu leder de efter projekter til uddelingen af puljemidler i 2020

Har du et projekt, som kan være med til at understøtte integrationen i Frederikshavn Kommune, er det nu du skal finde computeren frem. Integrationsrådet åbner nemlig op for ansøgninger til Integrationsrådets Projektmidler, hvor både private, firmaer, organisationer og klubber kan søge om økonomisk støtte til integrationsprojekter og -arrangementer.

– i løbet af 2019 har vi givet midler til ni forskellige projekter, som har været meget alsidige. Vi har støttet alt fra sportsarrangementer og kulturbegivenheder til ferielejre og teaterforestillinger. Nu er vi klar til 2020, hvor den første uddeling finder sted i januar, så vi håber på, at i år også byder på en masse spændende projekter, som vi kan være med til at finansiere, fortæller Katalin Fülöp, der er formand for Integrationsrådet.

Man kan søge om alt fra et par tusinde kroner og helt op til 50.000 kroner, alt efter arrangementets størrelse, så længe arrangementet har et integrationsaspekt, som rådet gennem sin finansiering kan være med til at understøtte.

Har du et projekt, som du ønsker at søge midler til, kan du udfylde Integrationsrådets ansøgning digitalt her.  

Bliv en del af Integrationsrådet

Nye projekter er ikke det eneste, som Integrationsrådet leder efter på nuværende tidspunkt. De håber nemlig også på at kunne få lavet en venteliste over borgere, som kunne have lyst til at være en del af Integrationsrådet i fremtiden. Så har du lyst at blive en del af Integrationsrådet, må du meget gerne give lyd.

–   Vi er lige nu 13 medlemmer som har til opgave at sørge for, at Byrådets integrationsindsats er effektiv, at den hænger sammen og at den fremmer etnisk ligestilling – og så er det også os, der deler puljemidlerne inden for vores område ud. Så vi håber, at der er flere borgere i Frederikshavn Kommune, som har lyst til at være en del af Integrationsrådet, siger Katalin Fülöp.

Integrationsrådet afholder møder seks gange om året, og har man lyst til at være en del af rådet, kan man kontakte Integrationsrådets sekretær Maiken Pilgaard Krüger på maku@frederikshavn.dk.

Integrationsrådet har netop fået et nyt medlem, Ellen Brodersen-Hval, der skal indtræde i Integrationsrådet primo 2020.

Du kan læse mere om Integrationsrådet på Frederikshavn Kommunes hjemmeside.

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Integrationsrådet leder efter projekter til 2020' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2020 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER