Stor bevilling sikrer bevaring af møbler og tøj fra kunstnerparret Ancher

Empiremøblementet i Anchers Hus er blandt de genstande, der skal konserveres for eftertiden. Foto: Roberto Fortuna.

Stor bevilling sikrer bevaring af møbler og tøj fra kunstnerparret Ancher

19. december 2019 - kl. 7:41 - af

Ikke bare et klap på skulderen, også en pæn pose får Skagens Kunstmuseer nu for at sikre arven fra kunstnerparret Anna og Michael Ancher for eftertiden. Slots- og Kulturstyrelsen har netop bevilget 360.000 kr. til museets arbejde med konservering af møbel- og beklædningstekstiler i Anchers Hus på Markvej i Skagen.

Pengene kommer fra en særlig pulje, der er øremærket til museernes ”varetagelse af deres samlinger”, og de falder på et tørt sted. Skagens Kunstmuseer har udvalgt 30 møbeltekstiler og 12 dragttekstiler, som er i en særlig kritisk tilstand og derfor har et akut behov for en konserverende indsats.

  • Det er vigtigt for os at bevare kunstnerparrets originale genstande i deres eget hus, så gæster i fremtiden kan nyde lige så godt af den autentiske oplevelse, som vi gør i dag. I tekstilerne er det både farverne og selve fibrene, som er møre og nedbrudte. Dragterne er i dag ikke egnet til at vise frem, og flere møbler i udstillingsområdet er i kritisk tilstand, forklarer museumsinspektør Andreas Bjerre fra Skagens Kunstmuseer.
  • Den planlagte konservering af tekstilerne i Anchers Hus får stor betydning for publikums oplevelse og følelse af, at træde direkte ind i kunstnernes hjem. Styrken ved at have et kunstnerhjem som museum er netop den autentiske oplevelse af at komme ind i hjemmet, hvor familien Ancher boede og arbejdede, fortsætter han.

Kulturminister Rasmus Prehn (S) siger i forbindelse med bevillingen:

  • Museernes samlinger er vores fælles historie. De rummer vores både fortid og nutid. Derfor er det vigtigt, at museerne får hjælp til at bevare samlingerne, så vigtige genstande ikke går tabt. Skagensmalerne Michael og Anna Ancher er en stor del af denne fælles fortælling. Kunstnerparrets dragter og møbler kan med puljens midler nu blive konserverede. I stedet for at kunstnerparrets genstande forsvinder og går i glemmebogen, kan de nu blive vist frem i kunstnerparrets hjem, hvor de hører til. På den måde er der tale om en investering i vores fortid til glæde for nutiden.

Pengene fra bevarings-puljen gør det muligt at projekt-ansætte en ekspert i tekstilkonservering, som kommer til at arbejde med familien Anchers møbler og dragter. Projektet strækker sig over en længere periode, så genstandene i videst muligt omfang kan være på deres plads i sommermånederne, hvor Anchers Hus får besøg af tusindvis af museumsgæster.

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Stor bevilling sikrer bevaring af møbler og tøj fra kunstnerparret Ancher' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2023 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER