Vi vil ikke flytte af hensyn til børnene

Foto: Home.

Vi vil ikke flytte af hensyn til børnene

12. januar 2020 - kl. 8:08 - af

Over halvdelen af familier med små børn er ikke i tvivl:

“Vi vil ikke flytte af hensyn til børnene”.

Ca. hver 6. familie med større børn har på et tidspunkt undladt at flytte fra lokalområdet, selv om de egentlig ønskede at flytte. 56 % af familierne med små børn ville gøre det samme, viser ny undersøgelse

Normalt undersøger man, hvad der får os danskere til at flytte. Men en ny repræsentativ spørgeundersøgelse, som analyseinstituttet YouGov har gennemført for ejendomsmæglerkæden Home, undersøger det modsatte; hvad får os til at droppe flytningen, selv om vi har lyst til at flytte?

Af besvarelserne fra 2.000 voksne danskere kan man se, at lidt over 30 % på et tidspunkt i deres liv har undladt at flytte fra deres lokalområde – lidt flere blandt kvinderne. De to hyppigste årsager er økonomi og børn, viser spørgeundersøgelsen.

Blandt børnefamilier, der i praksis har undladt at flytte, er det hos dem med hjemmeboende børn over 7 år, at vi finder den største gruppe, der svarer ’børnene’ som årsag til, at de ikke er flyttet, viser undersøgelsen fra YouGov og Home. Hele 17 % har undladt at pakke flyttekasserne af hensyn til deres børn, selv om de ønskede at flytte.
Ifølge Home, der sammen med familievejleder Lola Jensen har udgivet bogen ’Når børn flytter’, er det ikke så overraskende, at familierne holder flyttebilen tilbage på grund af børnene, men det er dog en overraskende stor andel af familierne, mener mæglerkæden.

”Mange har nok den holdning, at det er synd og forkert at flytte børnene. De skal blive i samme skole, beholde kammeraterne i området, gå til deres sædvanlige sport osv. Det er helt tydeligt, at det er en svær beslutning for børnefamilier at skulle flytte fra det kendte område,” siger boligmarkedsanalytiker Henrik Hauthorn Jensen fra Home.

Familier har mange tanker omkring en flytning, slår Lola Jensen fast i bogen, og det er heller ikke børnenes behov at flytte.

”Hvis børn selv kunne bestemme, ville de aldrig flytte, men blive boende på det samme sted hele livet,” lyder det i bogen – hvor hun tilføjer, at børn godt kan ’tåle’ at flytte:
”Det er utroligt, hvad børn kan magte, hvis de kan mærke, at de er sammen med voksne, der tror på flytteprojektet,” siger Lola Jensen.

Modstanden mod at flytte slår igennem som en generel holdning hos landets børnefamilier.

Ifølge svarene i spørgeundersøgelsen – både dem der har afholdt sig fra at flytte og dem der ikke har – er det meget tydeligt, at børnene holder familier tilbage fra at flytte fra lokalområdet.

56 % af familierne –– hvor yngste barn er under seks år, svarer således, at de ikke vil flytte på grund af børnene, og 39 % af familierne, hvor yngste barn er over syv år, siger det samme.

Tal fra Danmarks Statistik viser, at der hvert år er næsten 900.000, der flytter, heraf ca. 200.000 børn. Omkring 2/3 flytter inden for den samme kommune, mens en tredjedel flytter længere væk til en anden kommune, oplyser Home.

Derfor flyttede familien ikke fra lokalområdet – besvarelser fra familier med hjemmeboende børn over syv år
Hensyn til mit barn/børn 17%
Hensyn til økonomi 12%
Hensyn til arbejde 7%
Hensyn til familie (eks. forældre/søskende/børnebørn/bedsteforældre) 7%
Tilfredshed med min bolig 6%
Hensyn til partner/ægtefælle 6%
Hensyn til uddannelse 3%
Hensyn til naboskab 2%
Hensyn til venner 2%
Andet 1%
Ved ikke 10%

Note: Undersøgelsen er gennemført af analyseinstituttet YouGov for Home. Der er i alt gennemført 2000 CAWI-interview med danskere i alderen 18+ år, i perioden 27. september – 4. oktober 2019 – heraf 384 familier med større hjemmeboende børn. I undersøgelsen har det været muligt at angive flere årsager.
Kilde: YouGov for Home

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Vi vil ikke flytte af hensyn til børnene' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2020 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER