
Sidste chance er i dag
13. januar 2020 - kl. 9:33 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Det er nu atter blevet tid til skolestart for børn i Frederikshavn Kommune og med skolestart følger et ansvar hos forældrene, som ifølge undervisningspligten skal indskrive deres børn i en skole. Indskrivningen foregår elektronisk i perioden 16. december – til i dag, 13. januar 2020.
Du modtager som forældre af et barn i den skolepligtigt alder et brev i e-boks, der ud fra jeres registreringsadresse viser, hvilken distriktsskole jeres barn kan indskrives i. Ifølge det frie skolevalg kan du som forældre – hvis du ikke ønsker denne skole for dit barn – vælge en anden skole i kommunen end den, du har fået tildelt ud fra din adresse. Derudover er der også mulighed for at søge om senere skolestart, hvis dit barn har behov for det.
Når skoleindskrivningen er slut, modtager du/I nærmere besked, fra barnets skole omkring skolestart.
OBS: Det er besluttet, at rullende skolestart afskaffes i Frederikshavn Kommune, så fremadrettet skal alle børn begynde i skole i august måned.
Klik her for at indskrive dit barn.
















Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Sidste chance er i dag' til en bekendt