Der arbejdes på alternativ vej til hotel-resort

Der arbejdes på alternativ vej til hotel-resort

4. februar 2020 - kl. 5:16 - af

En afgørelse fra Transport- og Boligministeriet vedr. det påtænkte resort Hotel ved Rolighedsvej betyder, at der nu skal tænkes i alternativ vejføring til og fra stedet.

Plan- og Miljøudvalget besluttede tilbage til begyndelsen af april 2019, at der kan arbejdes videre med en planlægning for opførelse af hotel Resort ved Rolighedsvej og Frederikshavnsvej i Skagen, dog bl.a. under forudsætning af, at vejadgang til området sker fra Frederikshavnsvej.

Etablering af vejadgang fra hotellet til Frederikshavnsvej, der er statsvej, forudsætter en tilladelse fra Vejdirektoratet i henhold til lov om offentlige veje. Frederikshavn Kommune har ansøgt om etablering af ny vejadgang til Frederikshavnsvej. Vejdirektoratet har den 1. oktober 2019 meddelt afslag på ansøgningen, da direktoratet vurderer, at den ansøgte vejadgang kan have en negativ indvirkning på trafiksikkerheden på strækningen.

Kommunen har skriftligt påklaget afgørelsen til Transport- og Boligministeriet. Ministeriet stadfæster i brev af den 22. januar 2019 Vejdirektoratets afgørelse fra oktober 2019.

Kommunens fagcenter er i dialog med bygherren, som ønsker at arbejde videre med projektet med alternativ vejadgang fra Rolighedsvej. Fagcentret vurderer, at vejadgang via Rolighedsvej er en mulig teknisk løsning. Dog skal der i samarbejde med ansøgeren undersøges, hvorledes der kan foretages foranstaltninger, som forhindrer øget trafikmængde på den sydlige del af Rolighedsvej.

En alternativ vejadgang har betydning for disponering af arealet og dermed også for udarbejdelsen af et revideret projekt. Den endelige disponering af arealet skal afklares i samarbejde med bygherre. Det kan forventes, at et revideret projekt vil kunne fremlægges for Plan- og Miljøudvalget den i begyndelsen af marts.

Plan- og Miljøudvalget behandler sagen på udvalgets kommende møde i dag den 4. februar. Kommunaldirektøren indstiller forud for mødet, at afgørelsen fra Transport- og Boligministeriet tages til efterretning, og at der arbejdes videre med projektet ud fra alternativ vejadgang fra Rolighedsvej.

 

Tekst: Per Rye

5 kommentarer til “Der arbejdes på alternativ vej til hotel-resort” under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

5 kommentarer til “Der arbejdes på alternativ vej til hotel-resort”

  • Mogens Bandholm

    Tilkørsel via Drachmannsvej og Rolighedsvej er mulig, men den er helt ude i hampen! Svinget fra Drachmanns Vej ind på Rolighedsvej skal udvides, det er alt for snævert. Rolighedsvej skal ensrettes, tung trafik kan ikke passere hinanden. Og det vigtigste – der er færdes mange børn og andre i området qua Skoven, Vandre Hjemmet og badmintonhallen. Så drop enhver idé om adgang via Rolighedsvej.

  • Henning Pedersen

    Hotellet skal da bare indsætte (gratis) shuttlebus.
    Vi bliver også fri for den tunge trafik ad Rolighedsvej.
    ADGANG direkte fra Frederikshavnsvej har ingen gang på jord.

  • Jens Vadet Poulsen

    Hørt Henning!
    Det er et alt for stort og massivt projekt på den beliggenhed og det vil, uanset hvilke krumspring man gør, blive til gene for det omliggende parcelhusområde og trafikafviklingen ind til byen.

  • Karin Nordmann

    Henning Pedersen. Personligt tror jeg ikke, at nordmændene vil synes om den lange gå-tur fra festpladserne i centrum.
    Kan godt se konsekvenserne af det!
    Det går bare ikke.

  • Henning Pedersen

    Drop nu det hotelprojekt på dette sted, og gør som Chresten Justesen forslag. Placer det ved siden af ØRKENFORTET. SÅ KAN DET JO ALTID UDVIDES???
    Jævn stationen med jorden og udstyk parcelhusgrunde, alternativt tæt lav som Frejasvej/Lønningen

Der er lukket for nye kommentarer...

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Der arbejdes på alternativ vej til hotel-resort' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2024 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger