
Erik Høgh-Sørensen: “Fakta” er vist gået op for skawboerne
7. februar 2020 - kl. 9:22 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Redaktionen har modtaget dette fra Erik Høgh-Sørensen (DF) regionsrådsmedlem:
Dansk Folkeparti foreslog før regionsrådets møde 28. januar at redde lægevagten i Skagen:
“For at sikre tryghed og nærhed i nordjysk sundhed foreslår DF at afvise den foreslåede aftale pt. til fordel for en tænkepause og en nøjere evaluering af, hvorvidt de lukningstruede steder, Farsø, Brovst, Skagen, Brønderslev, i stedet kan opretholde deres service.”
DF’s forslag blev stemt ned, og nu da borgerne protesterer, kommer der lange, lange forklaringer fra Socialdemokratiet og Konservative, alt mens Venstre er gået i flyverskjul.
Regionsrådsmedlem Jørgen Rørbæk Henriksen (S) skriver, at borgerne bør “kende fakta”. Jeg tror, “fakta” vist er gået op for skawboerne. Jørgen har ét argument, idet han henviser til at lægerne i PLO prøvede at lukke lægevagten i Frederikshavn også.
Men Jørgen, så meget desto større grund til at stemme for DF’s ændringsforslag!
Per Larsen (K), den konservative sundhedsordfører i Folketinget, der samtidig er regionsrådsmedlem, lover skawboerne “kompensation”. Men først engang i fremtiden. Det havde nu været bedre, hvis Per Larsen havde stemt ja til DF’s forslag.
Der skal ikke herske tvivl om, at vi DF både er imod at lukke lægevagten, og at vi har peget på andre muligheder uden at have den forkromede løsning.
Det grundlæggende problem er, at der mangler læger lige nu. Desværre har PLO-lægerne så misbrugt den kendsgerning, dels til at lukke lægevagter, dels til at få lønforhøjelse.
Med den nye aftale får en PLO-vagtlæge mellem 10.000 og 25.000 kroner for otte (8) timers arbejde.
3 kommentarer til “Erik Høgh-Sørensen: “Fakta” er vist gået op for skawboerne” under annoncerne.
Nej hvad er i godt orienteret, det der sker nu er venstres politik og DF var i ledtog med dem før valget
Preben Bang Henriksen er og bliver en kludedukke der altid kravler i flyverskjul
Hvor er den nordjyske folketingsmedlem Preben Bang Henriksen fra Venstre. der så gerne vil i TV/pressen og tale for sin syge moster eller stå frem med alt det der er sagt? Preben Bang Henriksen NU har du chancen for at blive folkehelt i det nordjyske – KOM SÅ ud af busken og kæmp for borgerne der uden tvivl vil kiomme til at lide under Ulla Astman´s vagtlæge nedskæringer på egen krop. Preben Bang Henriksen brug din taburet eller dit mandat på dem der har stemt på dig NU.