Informationsmøde om nyt frivillighedskorps i Skagen

Informationsmøde om nyt frivillighedskorps i Skagen

13. februar 2020 - kl. 8:32 - af

Elsker du Skagen, at møde nye spændende mennesker og at være med i nye spændende events? Hvis du kan sige ja til alle tre ting, så sæt kryds i kalenderen og mød op til Turisthus Nords kommende informationsmøde om et nyt frivillighedskorps i Skagen:

Mandag den 24. februar kl. 16.00-19.00 i Skagen Kultur- og Fritidscenter.

På mødet vil turistforeningen fortælle om sine visioner og tanker bag et nyt frivillighedskorps, og du kan også møde nogle ildsjæle fra ”ReThinkers” i Aarhus. De vil fortælle, hvordan de har etableret et lignende frivillighedskorps, der bruges til at løfte mange forskellige opgaver i forbindelse med større og mindre arrangementer, som både favner de lokale og byens turister.   

Idéen til at etablere et frivillighedskorps i Skagen fik turistforeningen netop i forbindelse med et inspirationsbesøg i Aarhus. René Zeeberg, direktør hos Turisthus Nord fortæller: ”I Aarhus har man med stor succes fået etableret frivillighedskorpset ReThinkers, som har mange forskellige frivillige fra hele byen i alle aldre. Som frivillig kan man selv bestemme, hvor meget man vil stille sig til rådighed, og opgaverne kan være alt muligt fra at være velkomstvært for turister, parkeringsvagt eller billettør til store koncerter osv. Vores store ønske er, at vi med etableringen at et nyt dynamisk frivillighedskorps i Skagen i langt højere grad vil kunne realisere flere aktiviteter og events året rundt til gavn for Skagboerne og vores mange turister. Og så må vi ikke glemme, at det også skal være hyggeligt og sjovt. Som frivillig møder man en masse spændende mennesker samtidig med at man får nogle fantastiske oplevelser. Vi håber i hvert fald at vi kan få inspireret en masse til at være med.”

Det er ganske uforpligtende at deltage i mødet, og turistforeningen er vært ved en sandwich samt kaffe og te. Af hensyn til forplejning må du meget gerne tilmelde dig per mail til Annette Jørgensen på aj@turisthusnord.dk 

Vel mødt og tag gerne nogle venner eller kolleger med!

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Informationsmøde om nyt frivillighedskorps i Skagen' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2023 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER