Måske op til 11 flere fuldtidsstillinger ved dagtilbud

Illustrationsfoto.

Måske op til 11 flere fuldtidsstillinger ved dagtilbud

15. februar 2020 - kl. 5:20 - af

Udmøntning af finansloven inden for dagtilbudsområdet var sat på dagsordenen forleden, da Børne- og Ungdomsudvalget holdt møde.

Finansloven for 2020 fastlægger i aftalen af 2. december 2019 mellem regeringen (Socialdemokratiet), Radikale Venstre, SF, Enhedslisten og Alternativet, at der i perioden 2020-2025 skal indfases minimumsnormeringer, for at gøre Danmark til ”det bedste land at være barn i”.

Målet for minimumsnormeringerne er i aftalen defineret som ”maksimalt 3 børn pr. voksen i vuggestuer og 6 børn pr. voksen i børnehaver”.

I 2020 afsættes der på landsplan 0,5 mia. kr. til at påbegynde indførelsen i alle landets kommuner. Herefter 0,6 mia. kr. i 2021, 0,8 mia. kr. i 2022, 1,2 mia. kr. i 2023, 1,4 mia. kr. i 2024 og i 2025 i alt 1,6 mia. kr. til at øge personalenormeringen i vuggestuer og børnehaver.

Hvad vil det betyde i Frederikshavn Kommune

Kommunerne har endnu ikke modtaget besked fra Børne- og Undervisningsministeriet om, hvornår og hvordan fordelingen af midlerne til minimumsnormering i 2020 sker. Kommunerne ved pt. heller ikke, om der følger særlige betingelser med bevillingen.

Hvis pengene fordeles til kommunerne efter børnetallet, vil Frederikshavn Kommunes andel svare til en forøgelse på ca. 9 – 11 fuldtidsstillinger i det samlede dagtilbudsområde.

Opslag af stillingerne vil kunne iværksættes, straks bevillingen modtages. Det er det største antal stillinger, hvis også forældrebetalingen hæves, som dagtilbudsloven giver mulighed for.

Medmindre der kommer særlige betingelser for bevillingen, vil anbefalingen fra Center for Dagtilbud være, at de ekstra penge lægges oveni tildelingsbeløbet pr. plads efter samme principper, som dagtilbuddene i dag modtager ressourcer til driften.

Børne- og Ungdomsudvalget tog orienteringen til efterretning.

Tekst: Per Rye

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Måske op til 11 flere fuldtidsstillinger ved dagtilbud' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2020 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER