Årets nye byguider er nu på gaden

Årets nye byguider er nu på gaden

16. februar 2020 - kl. 6:23 - af

Årets nye byguider for Skagen, Frederikshavn og Sæby er nu på gaden.

Selvom mange finder inspiration til ferien online, så oplever Turisthus Nord fortsat en stor efterspørgsel efter de trykte byguider for Skagen, Frederikshavn og Sæby. I årets nye byguider, som netop er kommet på gaden, kan man finde inspiration til spændende ferieoplevelser året rundt, og teksterne er både på dansk, tysk og engelsk. Igen i år har Turisthus Nord udvalgt en række lokale ambassadører, der giver deres bud på unikke oplevelser i de tre byer.

De nye byguider for Skagen, Frederikshavn og Sæby er netop kommet på gaden og kan blandt andet hentes på det lokale turistbureau. Selvom markedsføring disse år generelt bevæger sig fra offline til online, har efterspørgslen efter Turisthus Nords byguider for de tre destinationer aldrig været større.

Byguiderne indeholder alle en række spændende temaartikler, oversigtskort samt relevante turistinformationer til de mange gæster, der årligt besøger området. Igen i år får gæsterne nogle personlige anbefalinger til unikke ferieoplevelser på destinationerne.

René Zeeberg, Turistdirektør i Turisthus Nord fortæller: ”Vi har igen i år ønsket at rette fokus mod en række af de personligheder, der står bag byerne i vores nye byguider for Skagen, Frederikshavn og Sæby. Disse lokale personligheder kender deres by særdeles godt og kan hermed give vores gæster nogle helt unikke anbefalinger til en bred vifte af spændende oplevelser. Og så er det samtidig en fin måde at vise værtskab på mens vi byder gæsterne hjerteligt velkomne til vores område.”

Byguiderne giver god markedsføring

De tre byguider for Skagen, Frederikshavn og Sæby er mere populære end nogensinde og det glæder man sig over i Turisthus Nord, da byguiderne er særdeles god markedsføring for de lokale erhvervsaktører samtidig med at gæsterne har alle informationer samlet på ét sted. Byguiderne, der udkommer i et samlet oplag på 235.000 eksemplarer, distribueres til hele Jylland samt via Stena Line, Color Line og Fjord Line.

Hent byguiderne på det lokale turistkontor eller se dem her.

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Årets nye byguider er nu på gaden' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2023 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER