
Illustrationsfoto.
Frederikshavn Kommune søger ekstra hænder til coronaberedskab
19. marts 2020 - kl. 17:52 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Nuværende eller tidligere sundheds- og socialfagligt personale kan nu melde sig som ekstra hænder hos Frederikshavn Kommune. Der kan blive behov for mere mandskab i kampen mod ny coronavirus
Vi er i fuld gang med håndteringen af coronavirus i Frederikshavn Kommune, men vi kan få brug for flere hænder til at løfte opgaven. Så hvis du er, eller tidligere har været, sygeplejerske, SOSU eller på anden vis sundhedsfaglig medarbejder, vil vi gerne høre fra dig. Det gælder også, hvis du har arbejdet inden for det pædagogiske område.
– Situationen udvikler sig meget hurtigt lige nu. Og vi arbejder hårdt og målrettet for at håndtere den. Men vi kan få brug for alle kyndige kræfter i kommunen i kampen mod corona. Og derfor kalder vi på de af vores borgere, som har indsigten og muligheden for at hjælpe os, siger Birgit S. Hansen, borgmester i Frederikshavn Kommune.
Meld dig til i vores jobbank
Du kan fremadrettet melde dig i vores jobbank. Via nedenstående link kan du læse mere på vores hjemmeside om jobbanken. Her finder du også vores tilmeldingsblanket, hvor du kan oplyse om din faglige baggrund og din mulighed for at biddrage. Du kan også oplyse, om du ønsker at hjælpe til i fx hjemmeplejen, i sygeplejen eller i et botilbud.
– Der er behov for jeres hjælp. Og hjælpen er værdsat. På forhånd tak for den gode indsats, siger Birgit S. Hansen.
Se mere her:
https://frederikshavn.dk/corona-jobbank

_1.jpg)














Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Frederikshavn Kommune søger ekstra hænder til coronaberedskab' til en bekendt