Køkkenhjælp til kriseramte danskere: sådan passer du bedst på din mad

Foto: Michael Bring-Nielsen - mad af Yvonne Luff Gottfredsen .

Køkkenhjælp til kriseramte danskere: sådan passer du bedst på din mad

24. marts 2020 - kl. 8:19 - af

Den 12. marts vågnede Danmark op til en ny virkelighed som følge af den hastigt voksende Coronavirus (COVID-19). Ifølge Statsministerens og Regeringens anbefalinger skal danskerne for at inddæmme Coronavirus (COVID-19) i videst muligt omfang holde sig hjemme.

Kort efter Statsministerens pressemøde, skyndte mange danskere sig i lokale supermarkeder for at hamstre. Regeringens udmelding var dog mere end klar: Lad være med at hamstre. Vi har ikke en fødevarekrise, vi har en sundhedskrise. Samtlige detailkæder holder åbent helt som sædvanligt, der er varer på lager og lastbilerne leverer nye varer, ganske som de plejer. Der er nok til os alle sammen. Der er intet galt med fødevareforsyningen i Danmark.

Dette var også budskabet i en video med Minister for fødevarer, fiskeri, ligestilling og Minister for nordisk samarbejde Mogens Jensen, som blev netop offentliggjort p å Stop Spild Af Mad’s kanaler, der tæller 105.748 følgere på samlede sociale medier, og som Stop Spild Af Mad har stillet til rådighed for ministeren. Videoen kan ses her:
https://www.facebook.com/122249844465567/videos/1129737540700764/

Fødevarestyrelsen har derudover lavet en omfattende guide om Coronavirus (COVID-19) for borgere, restauranter, butikker og andre fødevarevirksomheder. Guiden kan ses her:
https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Coronavirus-og-foedevarer.aspx

Krisehåndtering: Sådan passer du allerbedst på din mad
I krisetider er det vigtigt at have et godt og stærkt immunforsvar, spise sundt og derudover passe på godt sine madvarer. Det er fx en god idé at lave madplaner, så man får ro og overblik. At udnytte sine madvarer optimalt og få sin mad til at vare længere vil også skabe en lettere hverdag.

Derfor lancerer den frivillige organisation Stop Spild Af Mad i disse Coronavirus-tider en “public service”-oplysning og har samlet en stor og nyttig guide til hvordan du får din mad til at række længere, hvordan du opbevarer din mad, hvordan du portionsberegner og udnytter al maden, samt alle madresterne.

Kilderne til guiden er Stop Spild Af Mad, Fødevarestyrelsen, Altomkost.dk, Samvirke, Landbrug & Fødevarer, Suhrs Højskole, Statens Husholdningsråd, Professionshøjskolen Metropol, Institut for Fødevarevidenskab (KU FOOD) samt Elforbundet.

Sådan får du styr på datomærkning:

Hav styr på datomærkningen: ”sidste anvendelsesdato” bruges på fersk kød, fersk fisk, fersk kylling, mm. – maden skal helst ikke spises efter denne datos udløb. Imens ”mindst holdbar til”/”bedst før” bruges på pasta, ris, knækbrø d, chokolade, mysli, mm. Fødevarestyrelsen skriver, at du kan sagtens spise maden efter udløb af ”mindst holdbar til”/”bedst før” dato. Er du i tvivl, så se, lugt og smag på maden. Med andre ord betyder ”bedst før” ikke ”værst efter”.

Sådan genbruger du dine madrester:

Når du mangler akut inspiration til genbrug af madrester, har Fødevarestyrelsen lavet en nem guide, som er lige til at gå til:

Rester af brød
Rugbrød nedfryses og gemmes til øllebrød.
Rugbrød kan rives til ymerdrys.
Rugbrød kan ristes i ovnen smurt med lidt olie, som stave eller tern og bruges som tilbehør.
Hvedebrød i tern kan ristes og bruges som tilbehør, fx croutoner.
Hvedebrød kan tørres til rasp.
Hvedebrød kan også bruges til æblekage-rasp, genbrugt I ny brøddej, tyndt skåret, ristet til chips, til arme riddere.
En rest rugbrød rives og blandes med havregryn mm. og tørristes på en pande i 2-3 m inutter, så får man sin egen hjemmelavet mysli.

Rester af kogte ris, bulgur, couscous m.m.
Kan tilsættes fx farsretter som frikadeller, farsbrød m.m.
Hurtig salat med optøede ærter, majs og peberfrugt i små tern.
Kan bruges som fyld i grønsagssuppe.

Rester af kogte kartofler
Mosede i brøddej.
Som pålæg på rugbrød.
Skåret i tern eller skiver og braset på panden eller i ovnen.
Til kartoffelsalat.
Skåret i tern som topping på suppe eller blendet med som fyld.
Most kartoffel til kartoffelklatkager, kan suppleres med rodfrugter.
Til biksemad med masser grøntsager i ovnen.
Som fyld i omelet/æggekage.

Rester af kogte pasta
Som fyld i suppe.
Hurtig salat med optøede ærter, majs og peberfrugt i små tern.
Som fyld i pålægssalater, fx karrysalat.

Rester af grød
Kan tilsættes brøddej.
Risengrød kan anvendes til klatkager.
En rest havregr ød fra morgenmaden kan gemmes og bruges i fx havregrødspandekager eller klatkager.

Rester af tilberedt kød
Rest af kødsovs kan kommes på boller til pizzaboller, snegle m.m.
Kødsovs kan anvendes til lasagne.
Steg, farsmad m.m. kan anvendes som pålæg.
Kan anvendes som fyld i gratin, biksemad eller æggekage, fx skinke.
Pålæg bruges som topping til pizza eller fryses.

Rester af tilberedt fisk
Fiskefrikadeller og fileter kan bruges til pålæg.
Til salater eller mousse.
Til lasagne.
Som fyld i pastasalat fx tun eller laks.

Rester af mejeriprodukter
Rester af skæreost kan rives og nedfryses.
Rester af skæreost kan kommes på boller sammen med tomat til pizzaboller.
Rester af ost kan også bruges til, ostecroutoner, ostechips, i supper, i pesto, til gratinering, i brød og bagværk
Surmælksprodukter kan anvendes i brøddej.
Surmælksprodukter i en hjemmelavet koldskål, smo othie – husk at anvende pasteuriseret æg og varmebehandlede frosne bær.
Rester af mejeriprodukter og fløde kan også bruges til, dej, grøntsagsmos, i proteindrik, til dressing, i supper, i saucer, til ostecroutoner, i pesto, til gratinering, i brød og bagværk.

Rester af grøntsager
Kan hakkes og kommes i fars eller sovs.
Stokke fra broccoli eller blomkål kan dampes, blendes og bruges blandet sammen med et magert mejeriprodukt og anvendes som pålæg, sovs eller dressing.
Blendes og kommes i farsmad, fx frikadeller, farsbrød, kødboller m.m.
Bruges som supplement til pålæg, let kogte grøntsager gnaves ved siden af brød.
Rå grøntsager rives og kommes i brøddejen.
Grønsagsmos kommes i brøddej.
I grønsagssuppe.
Pesto kan anvendes i madbrød.
Lav pesto af grøntsagsrester fx krydderurter.
Kan anvendes i en lasagne, tomatsovs eller kødsovs.
Kan anvendes i gratin eller æggekage.
Grønsagssovs fx tomat sovs kan kommes på pizzaboller, snegle m.m.

Rester af frugt
Revet frisk frugt kommes i brøddej.
Frugtgrød som topping til grød.
Frisk frugt skåret i skiver som pålæg.

Sådan får du styr køkkenhygiejne og genopvarmning af madrester:

Ifølge Fødevarestyrelsen skal du huske at holde de grundlæggende hygiejniske regler når du bruger madrester i køkkenet. God køkkenhygiejne er vigtig for at sikre, at ingen i familien bliver syge a maden. Du kan selv gøre en masse for at undgå sygdomme ved fx at vaske hænder før madlavning, at bruge forskellige skærebrætter til kød og grøntsager og at køle maden hurtigt ned, hvis den skal gemmes. Skal du genopvarme maden, er det vigtigt at opvarme til minimum 75 grader.

Sådan får du styr på madens holdbarhed i køleskabet:

Hvor længe kan din mad egentligt holde sig i køleskabet? Fødevarestyrelsen har lavet en god guide til madens holdbarhed i køleskabet:

Kød
Råt kød, hele stykker, fx oksekød: 3-4 dage.
Andre kødtyper: 2-3 dage.
Råt kød, udskåret: 1-2 dage.
Råt hakket kød, fars, medister og lignende: Tilberedes samme dag.
Råt fjerkræ: 2-4 dage.
Kødpålæg: 2-4 dage afhængig af varens art. Spegepølse og lignende har længere holdbarhed.
Tilberedt kød og sammenkogte retter: 2-3 dage.

Fisk
Rå fisk, fiskefars og torskerogn: Tilberedes samme dag.
Tilberedt fisk: 1-2 dage.
Røget sild, makrel, ål, torskerogn: 4-8 dage, afhængig af hvor nyrøget varen er.
Røget laks, hellefisk: 2-3 dage.
Gravet laks: 1-2 dage.

Fiskekonserves
Marineret sild, kryddersild og lignende: 8-10 dage.
Makrel, tun, laks, kippers, torskerogn: 2-3 dage.
Muslinger, kaviar, rejer, krabber: Højst fra dag til dag.

Mælkeprodukter
Mælk og fløde: 2-3 dage.
Surmælksprodukter: 4-5 dage.
Smør, margarine, fedt: Se datomærkning.
Skæreost: 3-4 uger.
Skimmelost: 4-5 dage efter osten er fuldmoden.
Diverse oste: 2-3 dage.

Æg
Hele æg: 3-4 uger. Se datomærkning.
Æggeblommer: 1 dag.
Æggehvider: 2-3 dage.
Retter med rå æg: Spises samme dag de er tilberedt.
Varmebehandlede æggeretter: 1-2 dage.
Pasteuriserede æg: 1-2 dage.
Mayonnaise og mayonnaisesalater: 2-3 dage.

Diverse
Juice: 4-5 dage.
Saft på karton: 8-10 dage.
Eddikesyltede produkter som fx asier, rødbeder og agurker: ½ -1 år.

Sådan får du styr på madens holdbarhed i fryseren:

Selvom at for mange er fryseren endt som en hangar for UFO’er – Uidentificerede Frosne Objekter – så behøver fryseren ikke at blive det sidste stop inden skraldespanden. Ved at blive ven med din fryser og holde orden i den, kan du og din familie få stor glæde af Jeres mad gennem lang tid. Statens Husholdningsråd har lavet en gu ide guide til madens holdbarhed i fryseren:

Færdige retter: 1-3 måneder i fryseren
Grøntsager: 6-12 måneder afhængig af emballagen og grøntsagstypen
Frugt og frugtprodukter: 10-12 måneder
Pølser: 2-3 måneder
Fedt svinekød: cirka 3 måneder
Hakket kød: cirka 4 måneder i fryseren, fars kun kan holde sig i 2 måneder
Røget kød: 4-6 måneder
Magert svinekød: cirka 6 måneder
Kylling: 8-10 måneder
Oksekød: cirka 10 måneder.
Lammekød: cirka 10 måneder
Røget fisk: cirka 3 uger
Fiskefars: 1-2 måneder
Fed fisk: 2-3 måneder
Mager fisk: 3-6 måneder

Sådan får du styr på optøning og genindfrysning af mad:

Optøning
Når du skal optø dit gode madoverskud, skal optøning af maden altid foregå i køleskabet af hensyn til vækst af bakterier. Skal du bruge maden i morgen, er det en god idé at tage maden op af frysener i aften og putte maden i køleskabet.

Genindfrysning
Når du ikke fået brugt den optøede mad, kan maden genindfryses igen, hvis maden ikke er tøet helt op og hvis maden har ligget i køleskabet. Hvis maden har ligget og tøet op på køkkenbordet, skal maden altid kasseres, da madens kølekæde er blevet brudt. Vær også opmærksom på at kvaliteten af maden kan blive forringet, hvis du genindfryser mad, som har været tøet op.

Hvor skal du opbevare din mad:

I køleskabet
Madvarer som kød, fisk, mælk, æg, juice og saft skal opbevares på køl. Køleskabet er inddelt i zoner, hvor temperaturerne kan variere. Da varmen søger opad, er der varmest øverst i køleskabet og koldest nederst. Grøntsagsskuffen i bunden af køleskabet er velegnet til grøntsager og frugt. Derudover er der nogle køleskabe, der har zoner, hvor der er ekstra koldt. Det egner sig til fx kød, fisk og pålæg. Hvis der ikke findes en særlig kold zone, skal kød, fisk og pålæg lægges så langt nede i køleskabet som muligt. Æg, syltede varer og ost kan stå lidt højere oppe i køleskabet, da de generelt tåler lidt højere temperatur. Mælk og juice skal stå i døren. Temperaturen i et køleskab bør ifølge Elforbundet altid være +5 grader C.

I fryseren
Hvis du har en fryser, skal du sørge for at pakke maden i fryseposer og skrive på poser/pakker, hvad de indeholder, samt den dato, posen er lagt i fryseren. Lav evt. en liste/fryseregister, hvor du holder styr på dét, som bliver lagt i fryseren, og dét, der bliver taget op. Det er især nyttigt, hvis du har en kummefryser, hvor maden kan forputte sig og blive for gammelt. Inddel evt. maden i fryseren, så der fx er grønt og frugt ét sted, kød et andet, rester fra aftensmad et tredje sted osv. På den måde er det også nemmere at finde den pose jordbær eller rugbrød, som du skal bruge. I en fryser bør ifølge Elforbundet temperaturen altid være på -18 grader C.

I køkkensk abet
Kolonialvarer som fx ris, pasta, mel, sukker, konserves, krydderier og knækbrød skal opbevares i køkkenskabe, og de opbevares bedst tørt og evt. mørkt.

Sådan opbevarer du grøntsagerne rigtigt:

I køleskabet, fryseren eller i en skål på køkkenbordet? Samvirke har lavet en guide til, hvordan grøntsagerne skal opbevares bedst:

Agurk
Holder en uges tid i deres plastindpakning i køleskabet, men køleskabstemperaturen må helst ikke være i den kolde ende. Hvis der bliver for koldt i køleskabet, bliver agurken glasagtig og mister sin smag. En agurk kan også holde sig på køkkenbordet en uges tid ved normal stuetemperatur. Agurker kan ikke fryses.

Asparges
Asparges holder op til 2 uger i en plastpose i køleskabet. Hvis dine asparges er blevet lidt slatne, kan I skære enderne af og stille dem i koldt vand et par timer, så bliver asparges friskere. Hvis I vil fryse dine asparges, skal de bla ncheres i 3 minutter først, hvis de er grønne, og i 5-6 minutter, hvis de er hvide. Hvide asparges er kun velegnede til frysning, hvis de er helt friske.

Auberginer
Auberginer holder sig friske i køleskab i ca. 8 dage. I stuetemperatur kan auberginer holde sig i 5-6 dage. Pas på med at opbevare auberginer sammen med æbler, pærer og tomater, der producerer ethylen, hvilket fremmer auberginers modnings- og forrådnelsesproces. Auberginer er ikke egnede til frysning.

Blomkål
Blomkål holder nemt op til en måned i en plastpose i køleskabet. Hvis I fryser blomkål, mister den sprødheden og farven ved optøning, men den kan stadig bruges i sammenkogte retter. Blomkålen skal blancheres inden frysning. Del den først i buketter og blancher dem i 3-4 minutter.

Broccoli
Broccoli skal pakkes ind i en plastpose og opbevares i køleskabet. Her kan broccolien holde 1-2 uger. Ved stuetemperatur kan den holde sig 1-2 dage. Brocc oli bliver dårlig hurtigere, hvis den ligger sammen med æbler, pærer og tomater, der udskiller meget ethylen.

Krydderurter
Krydderurter skal helst opbevares i køleskab. Hvis krydderurter bliver slatne, kan I lægge dem i isvand for at kvikke dem op. De kan også fryses. Skyl krydderurterne grundigt, dup dem tørre og frys ned i mindre portioner. Karse og brøndkarse opbevares bedst mellem 0 og 4 grader.

Champignoner
Champignon holder længst i deres indpakning i køleskabet, hvor de kan holde sig i cirka 1 uge. Champignon holder sig også godt renset i en plastpose i køleskabet. Lidt brunfarvning betyder ikke noget. Det er en sårhelingsproces, som sættes i gang af nogle enzymer i svampen. Champignon kan tørres i ovnen ved 50 grader, til alt vand er fordampet. Champignon lægges i en kagedåse eller et glas og opbevares tørt. Når de skal bruges, skal de opblødes et par timer i vand. Champignon fryses bedst, hvis de rensede champignon først svitses på panden.

Forårsløg
Forårsløg kan holde sig cirka 1 uge i køleskabet. Skyl og rens forårsløgene og læg dem i en plasticpose. Hvis forårsløgene er blevet bløde, kan de kvikkes op ved at lægges i en skål isvand nogle minutter.

Grønne bønner
Holder 5-6 dage, hvis I opbevarer dem i en plastpose i køleskabet. Bønner er meget velegnede til dybfrysning. Skær dem i mindre stykker, og blancher dem i 3 minutter. Helt modne bønner kan også tørres, når man hænger planten med rodenden opad under taghænget eller i et tørt, ventileret rum.

Gulerødder
Gulerødder med top bliver slatne i løbet af nogle dage, så nip toppen af og læg dem i en pose i køleskabet. Uden top kan gulerødderne holde i 2-3 uger. Gulerødder kan fryses, hvis de blancheres først. Skrab dem, skær dem i skiver eller terninger og blancher dem i 5 minutter.

Hovedsalat
Salathoveder skal skylles, suge lidt væde, dryppes af og lægges i en pose i køleskabet. I kan også tage bladene af stokken, skylle bladene grundigt, dryppe dem af og opbevare bladene i en plastpose i køleskabet. I en temperatur på omkring 0 grader kan et salathoved holde sig i op til 10 dage.

Hvidløg
Hvidløg holder sig frisk længst i køleskabet, hvor det kan holde i 6-7 måneder, mens hvidløg kun kan holde 3-4 uger ved stuetemperatur.

Ingefær
Ingefær kan holde 1 måned i en plastpose i køleskabet, men kan også fryses ned. I kan også have ingefær i en skål på køkkenbordet, men så er holdbarheden kortere. Hvis ingefær ligger længe, vokser der måske spirer ud, så kan I plante ingefæren og måske med lidt held få en ny ingefærplante ud af den.

Kartofler
Kartofler skal opbevares mørkt og køligt ved 8-10 grader, men kan blive søde i køleskabet. Hvis de får for meget lys, dannes et giftstof, og kartoflerne får grønne pletter. Det bedste sted at opbevare kartofler er overdækket i en kold kælder.

Hvidkål
Hvidkål opbevares bedst pakket ind i en plastpose i køleskabet. Både hvidkål, rødkål og spidskål kan holde flere uger. Kål kan fryses, når det først opdeles i kvarte, snittes og blancheres i 5 minutter.

Løg
Løg skal opbevares et tørt sted og skal hverken i en plastpose eller i køleskabet. Løg kan holde op til seks måneder, hvis de opbevares tørt og køligt. Løg med top kan holde en uge, hvis de opbevares køligt.

Peberfrugter
Peberfrugt bør opbevares i køleskabet. Peberfrugter holder længst ved 7-10 grader. Grønne peberfrugter kan holde sig i op til 2 uger og de røde og gule en uges tid i køleskab. Peberfrugter kan fryses, når de flækkes og frøstolen fjernes. Skær dem eventuelt i strimler, inden de pakkes ind. Dybfrosne peberfrugter kan bruges direkte fra fryseren, men de har mistet sprødheden.

Persill e
Persille holder 7 dage i plastpose i køleskabet. I kan også skylle persillen og fryse den ned. Persille kan samles i buketter og tørres ude i solen. Det er også muligt at sprede persillen ud på en bradepande og tørre den i ovnen ved 40-45 grader. Persille kan fryses i buketter eller finthakket i isterningebakker. Efter indfrysning tages klumperne ud og emballeres i fryseposer.

Porrer
Porrer holder længst i køleskabet ved højst 5 grader og opbevaret i en plastpose. Her holder porrer i 2 uger. Bør opbevares særskilt i en grøntsagsskuffe nederst i køleskabet. Små, tynde porrer kan blancheres i 4 min. og dybfryses hele. Større porrer kan skæres i 5 cm lange stykker og blancheres i 4 min., eller de kan skæres i skiver og blancheres i 2 min.

Rodfrugter
Rodfrugter som selleri og rødbeder opbevares i køleskabet, hvor de kan holde sig i flere uger. I stuetemperatur kan de holde sig ca. en uge. Rødbeder og selleri og andre rodfrugter kan fryses: Skræl dem og skær dem i tern, skiver eller stave. Blancher dem i letsaltet vand et par minutter. Afkøles og fryses i fryseegnede bokse eller plastposer.

Ruccola
Rucola bliver dårlig allerede efter en dag ved stuetemperatur, men kan holde sig en uge i plastpose i køleskabet. I stuetemperatur har den en holdbarhed på mindre end 2 døgn. Rucola egner sig ikke til frysning.

Babysalat
Babyleaves og andre salatblandinger kan holde omkring en uge, hvis I opbevarer dem i en plastpose i køleskabet. Læg salatbladene i koldt vand i et par minutter, så bliver de frisket op og skyllet for sand og jord.

Spinat
Skal opbevares i en plastpose i køleskabet, hvor bladene kan holde en uge. I stuetemperatur kan spinat holde sig 1 døgn. Hvis bladene er lidt slatne, så læg dem i koldt vand, så bliver de sprøde igen. Spinatblade kan fryses, hvis de skylles og dampes et par minutter i det vand, der hænger v ed. Bagefter køles de af i koldt vand og fryses hele eller hakkes.

Squash
Squash opbevares i køleskabet, hvor de kan holde cirka en uge. I stuetemperatur kan squash holde sig i cirka 3 dage. Når squash fryses, bliver de bløde. Hvis I vil fryse dem, skal de snittes, blancheres eller svitses i lidt smør først.

Tomater
Tomater skal opbevares i en skål på køkkenbordet. Hvis tomater kommer i køleskabet, går modningen i stå, og tomaterne mister smag og aroma. Tomater holder cirka 1 uge på køkkenbordet. Hvis I har en kølig kælder eller et opbevaringsrum, hvor temperaturen er mellem 11 og 14 grader, kan de holde mellem 10 og 14 dage, alt efter hvilken sort det er, eller hvor modne de er. Vil I fryse tomater, kan de flås, skæres i kvarte og fryses uden blanchering. I kan også lave puré af tomaterne og fryse den i bakker som isterninger.

Sådan passer du på dine grøntsager:

Grøntsager ligger ofte på listen over de fødevarer, som smides oftest ud i de danske hjem. Oftest fordi grøntsagerne bliver gemt – men glemt på bunden af grøntsagsskuffen i køleskabet. Grøntsager kan blive en glimrende som sund mellemmåltid og snack.

Det er en god idé at have et godt køleskabs-flow. Hold øje med grøntsagerne, som begynder at blive bløde eller hænge med snuden. En tør gulerod kan genoplives ved at blive puttet i et glas iskoldt vand.

En gang om ugen, fx I weekenden, er det en god idé at gennemgå familiens grøntsagsskuffe i køleskabet og foretage ”mad-rednings” aktioner. At samle alle de grøntsager, som man ikke få spist, snitte dem og gemme dem i fryseren. Det vil både bidrage til at familien vil redde de mange grøntsager fra en hurtig død, samt til ”food prepping”, som sparer tid og penge, når man hurtigt skal købe ind i sin fryser for at lave aftensmad. Gør familiens ”mad-rednings” aktioner til en ugentlig begivenhed, hvor også børn ene deltager i at redde maden.

Sådan gendyrker du dine grøntsager:

For dem, som går meget op i mindre madspild, kan gendyrk-trenden også anbefales, og det kan man gøre også selvom man bor i en lejlighed. Gendyrk trenden betyder fra mad til mad: at man dyrker sine afskårne grøntsager derhjemme fx i køkkenets vindueskarm. Man kan gendyrke fx krydderurter, selleri, hvidløg, forårsløg, kål, salat, fennikel, koriander, gulerødder, porrer og meget mere. Dog skal man nok ikke forvente en stor produktion, for det er afgrænset, hvad køkkenets rammer kan tillade.

Sådan opbevarer du frugt rigtigt:

Hvordan opbevarer du dine frugt rigtigt, så de fx ikke smitter hinanden? Fødevarestyrelsen m.fl. har lavet en guide til, hvordan frugt skal opbevares bedst:

Appelsiner
Appelsiner kan enten opbevares i køleskab eller ved stuetemperatur. Ved stuetemperatur holder de 1-2 uger, og i køleskab er holdbarhed en 2-3 uger. I kan presse appelsinerne og fryse saften.

Bananer
Bananer skal opbevares ved stuetemperatur og gerne i en pose, hvor de kan holde sig 4-7 dage. Bananer skal ikke i køleskabet. En moden banan har begyndende brune pletter. Overmodne bananer kan I lægge i fryseren og senere bruge i eksempelvis smoothies.

Citroner og andre citrusfrugter
Citroner og andre citrusfrugter som for eksempel lime kan opbevares på køkkenbordet eller i køleskabet. De kan holde sig 2-3 uger på køkkenbordet, og 3-5 uger i køleskab.Økologiske citroner og citrusfrugter, der ikke er overfladebehandlet, er mere sårbare end overfladebehandlende citrusfrugter og kan med fordel opbevares i køleskabet. Citron udskiller ethylen, så adskil dem fra frugter som fx banan, der kan tage skade af ethylen.

Jordbær
Jordbær skal ikke i køleskab, hvis de skal spises samme dag. Hvis I gemmer dem til dagen efter, er det en god idé at stille dem pÍ køl, hvor de kan holde sig 2-3 dage.

Kiwi
Kiwier opbevares bedst i en skål på køkkenbordet, hvor de kan holde sig 3-5 dage. Når de er godt modne kan I forlænge holdbarheden med 4-6 dage, hvis I putter dem i køleskab.

Mangoer
Mangoer opbevares ved stuetemperatur på køkkenbordet, hvor de kan holde sig 2-5 dage. Når de er modne kan de med fordel puttes i køleskabet for at forlænge holdbarheden.

Meloner
Meloner skal opbevares ved stuetemperatur, når de er hele. De kan holde sig 1-2 uger. Når I har skåret melonen op, skal den i køleskabet.

Pærer
Pærer kan opbevares på køkkenbordet eller i køleskabet, når de er modne. De skal helst holdes adskilt fra anden frugt og grønt, fordi de udskiller ethylen, som fremmer modning og forrådnelse.

Æbler
Æbler opbevares bedst i køleskab eller på altanen, hvor der er mørkt og køligt. Æbler holder sig bedst, hvis I opbevare r dem i en pose eller på anden vis adskilt fra andre frugter og grøntsager. Æbler udskiller nemlig ethylen, som fremmer modning og forrådnelse. Vil I fryse æblerne, er det en god idé at lave dem til æblemos først. Herefter holder æblemosen 6-12 måneder i fryseren.

Sådan passer du på frugt i frugtskålen:

Mange oplever at frugt i frugtskålen bliver altid dårlig, og især de nederste frugt i frugtskålen bliver bløde og slatne og man ender med at smide frugt ud. Hvor mange af os har ikke prøvet at købe de lækre bananer og æbler, for blot at finde ud af, at efter et par dage er bananerne blevet bruge og plettede, når de har ligget i frugtskålen sammen med æblerne.

Frugt skal helst opbevares separat, og ”frugtfamilierne” skal ikke blandes sammen. Med andre ord, skal bananer opbevares kun sammen med bananer, æbler skal kun opbevares sammen med æbler, appelsiner skal kun opbevares med appelsiner, mm. Æbler, bananer, citru sfrugter o.lign. udskiller en del ethylen, som er en luftart, der fremmer modningsprocessen. Har du umodne frugt eller grøntsager, er det en god idé at sætte dem sammen i skålen med de modne, så de modnes hurtigere. Men almindelige modne frugt skal du opbevare hver for sig.

Sådan finder du ud af hvornår æg er for gamle:

Mange æg kan nemlig holde sig meget længere, end man tror, skriver Samvirke. En god idé er et bruge æggetricket – og husk i øvrigt at have børnene med på kig, da de vil også synes at der sjovt og lærerigt at kigge på:

Tag Jeres æg og put dem forsigtigt i en skål med vand eller i flere glas vand. De meget friske æg vil altid lægge sig helt nede på bunden. De lidt ældre æg falder ikke helt ned på bunden og rejser sig en smule op i glasset, da et æg indeholder en luftlomme, som bliver større, jo ældre ægget er. Et rigtigt gammelt æg flyder ved toppen af glasset eller skålen, og I vil slet ikke kunne få ægget til at ligge sig på bunden. Et æg, som opfører sig på denne måde, er et rigtigt gammelt æg, og det skal helst ikke spises.

Sådan får du styr på portionsberegning:

Ifølge tidligere undersøgelser er det især aftensmaden, som er er familiens største madspildsudfordring. Mange børnefamilier laver konsekvent op mod 30% for meget mad i frygt for at der ikke er mad nok. Derudover er familierne ikke gode til at gemme rester, og de ryger ofte ud. Portionsberegning noget at det vigtigste at udstyre sig med, især som børnefamilie. Ifølge Suhrs Højskole, spiser et voksent menneske ca. 500-700 gram mad per måltid inkl. brød.

Børn spiser generelt mindre end voksne. Hvor meget børn spiser, afhænger både af barnets alder, aktivitet, appetit og lyst, og det kan derfor svinge meget fra dag til dag. Men generelt spiser børn i alderen 4-10 år ca. halvdelen af, hvad et voksent menneske spiser, dvs. 250-350 gram. Et barn under t re år spiser lidt mindre, ca. 200-300 gram. Når børn er over 10 år, spiser de næsten det samme som en voksent menneske.

2 kommentarer til “Køkkenhjælp til kriseramte danskere: sådan passer du bedst på din mad” under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

2 kommentarer til “Køkkenhjælp til kriseramte danskere: sådan passer du bedst på din mad”

  • John Nebbelunde

    Rigtig god orientering for en madfreak som mig, men havde hellere set alt dette på en PDF-fil, så kunne man printe ud uden sidereklamer?

    Så lige lidt til gengæld, – vi får alle breve og aviser samt en bunke reklamer i vores postkasse.
    Alt dette stof har været i mange hænder?
    Alle de reklamer jeg ikke gider se, ryger direkte yt
    det jeg så vil kigge på kommer en tur i bageovnen på ca. 110gr. i 15 minutter, også breve, så er de sterile! brug ovnvarme ikke luft. der sker ikke noget ved det, der går ikke ild i papiret.
    Fra min portørtid husker jeg man sterilserede ting på denne måde, kaldes at “autoklavere”
    Godt i disse tider?
    mvh.John Nebbelunde

  • John Nebbelunde

    Oh!
    det er som at være på husholdningsskole…
    Man kan kan altid lære, især som enlig enkemand på 82,har man brug for viden om fødevarer, samt deres holdbarhed, når man laver sin mad selv.
    Kødpålæg jeg ikke længere stoler på, får Kragerne på foderbrættet og det er de ikke utilfredse med, men intet kommer på jorden, af hensyn til rotter, de må sgu klare sig på andet vis?

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Køkkenhjælp til kriseramte danskere: sådan passer du bedst på din mad' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2020 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER