
Børnene fik påskehilsen fra personalet
8. april 2020 - kl. 8:23 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Personalet fra Børnehuset Trindelvej var rundt med en påskehilsen til alle børn.
I tiden med coronavirus og lukkede daginstitutioner er hverdagen vendt på hovedet for både familier og personale.
Med inspiration fra en institution fra Fyn, valgte personalet fra børnehuset Trindelvej, at tage rundt for at ønske børn og forældre en god påske.
Lotte Jørgensen fortæller: “Der var lavet en pose med et brev og et påskeæg som børnene fik. Når døren blev åbnet synes nogle af børnene at det var rigtigt svært ikke at give personalet en krammer, andre børn blev meget forundrede over at vi kunne finde hjem til dem, men alle steder blev personalet mødt af glade smil fra både børn og forældre. For personalet var det rigtig skønt at få en lille snak med familierne omkring, hvordan hverdagen hænger sammen og hvad de får tiden til at gå med.
Der er ingen tvivl om, at både børn, forældre og personale glæder sig til igen at kunne komme i institutionen, så hverdagen kan blive som vi kender den og ikke mindst savner.”
2 kommentarer til “Børnene fik påskehilsen fra personalet” under annoncerne.
flot gjort af jer, kan godt forstå børnene blev glade. i har helt sikkert været savnet. god påske
WAOU – Godt gået/cyklet – STORT.