Kommunal genåbning på børne- og ungeområdet

Kommunal genåbning på børne- og ungeområdet

20. april 2020 - kl. 9:31 - af

Børne- og Ungdomsudvalget får på udvalgets forestående møde den 21. april en orientering om ”corona-situationen” på børne- og ungeområdet i Frederikshavn Kommune.

Den kommunale administration orienterer udvalget om forløbet af situationen og om, hvordan Center for Dagtilbud, Center for Skole og Center for Familie har fulgt de retningslinjer, der er blevet meldt ud af Sundhedsstyrelsen. I Center for Dagtilbud har man så måttet sætte tilsyn af dagtilbud på pause. Disse tilsyn indstiller administrationen, at man udskyder til efteråret.

Baggrunden skal selvfølgelig findes i, at Danmark lukkede ned torsdag den 12. marts som følge af Coronapandemien. Herefter gik centrene i gang med at oprette løsninger for børn og unge, som enten skulle undervises hjemme, have nødpasning eller støtte fra familieområdet. Centrene etablerede hurtigt nødberedskaber med virkning fra mandag den 16. marts. Centrene har siden været i tæt kontakt med kommunens kriseberedskab, hvor man løbende implementerer Sundhedsstyrelsens vejledninger efterhånden, som de bliver ændret.

Efter statsminister Mette Frederiksens udmelding mandag den 6. april om, at institutioner for børn op til 5. klasse skal genåbne, har man i centrene arbejdet intensivt på at lave holdbare planer for genåbningen.

I et notat fra Kommunernes Landsforening fra den 10. april blev det præciseret, at reglen om forbud mod forsamling af mere end 10 personer ikke er gældende i dagtilbud og på skoler. Her er det bl.a. Sundhedsstyrelsens retningslinjer om, at eleverne i skolerne skal have 2 meters afstand mellem hinanden. Det betyder, at det er tilladt at lave hold på mere end 10 elever pr. klasse, så længe der er 2 meter mellem eleverne. På dagtilbud er der krav om 4m2 frit gulvareal til børnehavebørn og 6m2 til vuggestuebørn.

Link til dagsordenen (find side 6-11), hvor der også kan læses om yderligere planer for genåbning, status på Myndighed, status på PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning), status på SSP (Skole, socialforvaltning og Politi), status på Krisecentret, status på Granly ved Understed, status på Familiehuset og Skansen, status på Bo-/Hjemmestøtte og SKP (Støttekontaktpersoner) samt status på Sundhedstjenesten og Tandplejen:

https://frederikshavn.dk/umbraco/Surface/LocalEsdhPdfSurface/GetAgendaPdf?commId=B%C3%B8rne-%20og%20Ungdomsudvalget%202018-2021&date=21-04-2020%2015.30%20-%2018.30&fileName=Dagsorden%20-%20%C3%85ben.pdf

Tekst: Per Rye

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Kommunal genåbning på børne- og ungeområdet' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2023 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER