Hvad skal vi dog med Destination Nord?

Om det er Peter Sørensen der har trukket flere stemmer til venstre er endnu uvist.

Hvad skal vi dog med Destination Nord?

21. april 2020 - kl. 7:54 - af

Et meget relevant spørgsmål, hvis man kommer fra Frederikshavn Kommune. Vi mister vores frihed, og skal tilmed være en del af en turistpolitik som langt overvejende hviler på storby-, møde- og forretningsturisme. Det er ikke et fokusområde for Frederikshavn Kommune (og bliver næppe heller de næste mange år).

Til gengæld er det langt mere forståeligt, at Aalborg Kommune er interesseret. Aalborg kommune har allerede skåret 1 mio. årligt af deres støtte til turismen og dem betaler vi så gerne, uden nogen som helst garanti for ”value for money”! Samtidig får de lov til at bruge et af Danmarks allerstørste turistbrands, nemlig Skagen, i deres markedsføring.

Coronavirus har jo også vendt op og ned på turismeerhvervet. Vi står fra og med 2020 med en helt uoverskuelig verden for fremtidens turisme.

Kommer der krydstogtskibe i fremtiden? Kommer der (som borgmesteren så ofte har henvist til) kinesere med fly til Aalborg, for at ville se Nordjylland?  Hvornår bliver der generelt åbnet for udlændinge? Osv. osv.

Samtidig omtales det at Frederikshavn Kommune bliver selskabets hjemsted (en ren juridisk betegnelse). Hovedkontoret skal ligge i Aalborg. Selvfølgelig, kan man tilføje, for Aalborg og Brønderslev har jo fået deres medarbejdere virksomhedsoverdraget til det nye selskab.

”Skæbnen” for Turisthus Nords medarbejdere er der ikke redegjort for nogen som helst steder.

Hele denne konstruktion er udarbejdet af borgmestre og kommunaldirektører fra de 4 kommuner. Erhvervet, og ikke mindst de mange medlemmer i turistforeningerne (330 fra Frederikshavn Kommune ud af totalt 520 for de 4 kommuner), er overhovedet ikke blevet hørt. Det er simpelthen uværdigt, at man ikke lader Turisthus Nord gennemføre deres generalforsamling, og dermed giver medlemmerne mulighed for at komme med input, inden en sådan beslutning trækkes ned over hovederne på dem.

Venstre har været imod Destinationsselskabet fra dag 1, ikke mindst fordi alt omkring konstruktionen er foregået i hemmelighed.

Nu foreligger facts, og desværre bekræfter det vores bange anelser, siger Peter Sørensen, Venstre, som i 1½ år har deltaget i kommunens turismegruppe, som i øvrigt heller ikke har kunnet få noget at vide undervejs i processen.

Det er hårde ord, og det er egentlig ikke nogen retorik vi bryder os om, men somme tider skal der desværre bankes meget hårdt i bordet, før nogen reagerer.

Destination Nord er jo ikke lov, men et frit valg for kommunen.

På onsdagens Økonomiudvalgsmøde skal vi tage stilling til, om vi synes dette Destination Nord skal etableres (Deadline for en beslutning er den 31.12.2020).

Venstres opfordring er klar:

  • Træk punktet fra Økonomiudvalgets dagsordenen.
  • Giv erhvervet mulighed for at komme med input fra deres generalforsamling.
  • Genovervej situationen, herunder om det overhovedet er en god idé at indgå denne slags forpligtelser, sådan som verden ser ud i dag.

Som Thomas Helmig synger: ”Nogle døre, må man lukke, for at verden kan blive større!”

Venlig hilsen fra Venstre, Frederikshavn Kommune.

2 kommentarer til “Hvad skal vi dog med Destination Nord?” under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

2 kommentarer til “Hvad skal vi dog med Destination Nord?”

  • Carsten Møller

    Vi har brug for at turismeerhvervet i hele Frederikshavn kommune vågner op. Hvorfor er der ingen der gør indsigelser imod, at vi sender så mange penge ud af kommunen. Lad os nu satse på det, vi ved der virker nemlig de lokale turistbureauer og Turisthus Nord.

  • Godt, Peter. Her må råbes op.
    Nu sker det igen, vi får noget trukket ned over hovedet. Ikke en chance har vi, vi er i mindretal. Hvad godt kan de øvrige kommuner tilføre Skagen udover udgifter? Det ser vi gang på gang, når de lukker noget ned heroppe vi skal blot betale.
    Spørg dog de involverede, som du skriver. Vi ser gang på gang, at desto længere kommunikationsvejen bliver – taber Skagen. Skagen skal vist blot igen udnyttes – som brand. Her skal kæmpes, hvis ellers det kan lade sig gøre.

Der er lukket for nye kommentarer...

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Hvad skal vi dog med Destination Nord?' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2026 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger