Besøg på plejecentres udearealer på vej

Illustrationsfoto.

Besøg på plejecentres udearealer på vej

2. maj 2020 - kl. 10:38 - af

En landspolitisk aftale i forhold til besøg på plejecentre er nu faldet på plads.

Udgangspunktet for aftaleparterne er, at kommunerne skal sikre, at alle beboere på plejecentre får mulighed for at kunne modtage besøg fra sine pårørende på plejecentrenes udendørsarealer, når Sundhedsstyrelsens retningslinjer foreligger, med mindre helt særlige forhold taler imod.

– I Frederikshavn Kommune er vi glade for, at der nu er kommet en aftale i hus, for det er ikke nogen hemmelighed, at mange længes efter at kunne besøge deres kære, som bor på et plejecenter, siger en tilfreds socialudvalgsformand, Ole Rørbæk Jensen(S). Vi afventer nu Sundhedsstyrelsens retningslinjer, som udstikker rammerne for, hvordan vi sikrer, at besøgene kan afvikles sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt for både beboerne og medarbejderne på vores plejecentre. Sundhedsstyrelsen forventer at have retningslinjerne klar i løbet af næste uge.

– Vi har fuld forståelse for, at man for at passe på borgerne på plejecentrene fra centralt hold indførte besøgsrestriktioner. Nu, hvor vi kan se, at danskernes ansvarlige adfærd holder smittetrykket på et lavt niveau, er det naturligt og meget glædeligt, at vores ældre og deres pårørende får mulighed for at mødes. Det skal selvfølgelig ske på sundhedsmæssig forsvarlig vis, og det er derfor, vi bliver vi nødt til at afvente retningslinjerne fra Sundhedsstyrelsen, pointerer Ole Rørbæk Jensen.

Information til beboere og pårørende
– Når retningslinjerne foreligger, og når ledere i samarbejde med medarbejdere har haft mulighed for at tilrettelægge, hvordan vi skal indrette os ved hvert enkelt plejecenter, vil vi hurtigt muligt informere de ældre og deres pårørende om, hvordan besøgene i praksis kommer til at foregå.

– Jeg vil gerne benytte lejligheden til at sige tak til alle, som har udvist forståelse for, hvorfor vi i en periode har været nødt til at afskærme plejecentrene. Det er indtil videre lykkes os at holde smitten fra døren, men vi ved, at corona er en meget smitsom virus, så vi skal fortsat passe overordentligt godt på, så vi undgår smittespredning til en udsat gruppe af borgere. Derfor håber jeg også, at alle, der nu kan glæde sig til at komme på besøg, vil gøre deres yderste for, at vi undgår smittespredning.

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Besøg på plejecentres udearealer på vej' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2024 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger