Mads Toghøj som syngende telegram

Mads Toghøj som syngende telegram

18. maj 2020 - kl. 10:16 - af

Der er sædvanligvis fuld sal, når Skagens egen Mads Toghøj stiller sig på scenen og giver den gas med rock, country, blues og viser. I sidste uge var opgaven dog en helt anden, og en ganske særlig en af slagsen. Mads Toghøj gav den som syngende telegram, og var sendt ud til borgere i Skagen, der grundet covid-19, har været særligt isolerede de seneste par måneder.

”I denne tid, hvor vi står sammen hver for sig har vi i samarbejde med Musikskolen og Center for Sundhed og Pleje de seneste par uger sendt syngende telegrammer ud til borgere, der er særligt isolerede”, lyder det fra Kappelborg. ”Blandt andet har Musikskolens Kor for Sjov besøgt ældreboligerne på Skagavej ligesom flere steder i Sæby og Frederikshavn har haft besøg, men i torsdags var det altså Mads Toghøj, der stod for at fremkalde smil og glæde – med behørig afstand til borgerne naturligvis.”

”Det var en meget rørende, intim og livsbekræftende dag” fortæller Mads Toghøj. Alle borgerne tog rigtig godt imod mig som et syngende telegram, og særligt min morfar Fisker Thomas’ ”Anna Lovinda” og min egen ”Min barndomsby” fik de store smil og glædetårer i øjenkrogene frem hos modtagerne.”

Der var ingen fast spilleliste på Mads’ tour, så modtagerne kunne også ønske en særlig sang. ”Det var der et par stykker der gjorde”, lyder det fra Mads, som fortæller at blandt andet en Elvis’-sang blev fyret af under åben himmel i en baghave. ”Det var en dag fyldt med mange følelser, smil, grin, anekdoter og minder fra ”dengang” til stor glæde for både modtagerne og mig selv. For som den sidste borger sagde, da Fra Halifax til Spanien var sunget, – i fællesskab; ”åh, jeg har sådan lyst til at give dig et stort kram lige nu”. Og det var sådan vi havde det begge to, men ikke gjorde, naturligvis”, slutter Mads, der håber på at få lov til at være en del af De Syngende Telegrammer igen på et senere tidspunkt.

Det er borgere i hjemmeplejen, fra aktivitetscentrene samt borgere med bo-støtte og borgere i botilbud, der kan modtage de syngende telegrammer. – Og det er personalet ved hjemmeplejen, aktivitetsområdet, bo-støtten og botilbuddet – både privat og kommunalt – der kan booke et telegram, hvis de kender til borgere, der vil have glæde af et opmuntrende, syngende telegram.

De Syngende telegrammer leveres i det fri, og følger naturligvis Sundhedsmyndighedernes vejledning i forhold til afstand og fysisk kontakt.

En kommentar til “Mads Toghøj som syngende telegram” under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

En kommentar til “Mads Toghøj som syngende telegram”

Der er lukket for nye kommentarer...

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Mads Toghøj som syngende telegram' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2020 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER