
En epoke er slut!
21. maj 2020 - kl. 6:25 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Redaktionen har modtaget dette fra bestyrelsen for Skagen Nærradio Tiger FM:
Skagen Nærradio lukker og slukker d. 31 Maj 2020. efter 33 år. Det blev besluttet på en ekstraordinær generalforsamling d 19 – 5 -2020.
Der er nu gået ca halvandet år, hvor Skagen Nærradio Tiger FM har sendt som netradio.
Vi har løbende holdt os orienteret om evt udbud af FM frekvenser, men desværre uden held. Det er ifølge Slots – og Kulturstyrelsen heller ikke planer om nye udbud i den nærmeste fremtid.
Vi har forsøgt på bedste vis at få radioen til at køre rundt økonomisk, efter det flotte resultat efter Støttekoncerten, med henblik på at betale af på vores lån i Sparekassen Vendsyssel.
Vi har ikke haft held med at tegne reklamer (kun meget få har vi fået). Der er tilsyneladende ikke tiltro til at de høres af mange, når det er netradio det drejer sig om.
Vi har afviklet årets ”Pinsekampagne”. Gav da også lidt tilskud til Skagen Nærradios Venners økonomi.
Efter megen snak med Skanderborg Nærradio, bundede det desværre ikke ud i en hjælp til Skagen Nærradio.
Der er desuden også mangel på medarbejdere til at kunne fortsætte med at sende.
Da der ikke er penge til at betale løbende regninger, er en lukning desværre eneste løsning
Der skal lyde en stor tak til alle, som har støttet op omkring Skagen Nærradio.
2 kommentarer til “En epoke er slut!” under annoncerne.
Øv det er da trist. Ærgerligt at I lukker. Vi vil komme til at savne jer. Trælst at I ikke fik sendetilladelse. Kan man ikke bare søge en frekvens som andre gør det?
Trist TAK for mange gode timer