
Arkivfoto.
Teknisk Udvalg ser på håndtering af vand på Bankerne
8. juni 2020 - kl. 10:48 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Håndtering af vand i Bankevejskvarteret. Sådan lyder overskriften til første punkt på dagsordenen for Teknisk Udvalgs møde den i eftermiddag.
Af sagsfremstillingen fremgår det, at der er sammensat en arbejdsgruppe bestående af medlemmer fra Forsyningen Spildevand, Center for Teknik og Miljø samt Center for Park og Vej.
Arbejdsgruppens opgave er at finde løsningsforslag til de problemer, folk oplever med vand i Bankekvarteret.
Der arbejdes med en planperiode på 10 år. I planperioden vil det ikke være muligt at dække hele området, men der er taget udgangspunkt i, hvor omfanget af problemerne vurderes at være størst.
På udvalgsmødet vil planen blive gennemgået for politikerne. Frederikshavn Kommunes andel af projekt- og anlægsomkostninger til gennemførelse af planen forudsættes disponeret på kontoen for anlæg under koordinerende ledningsarbejder.
Kommunaldirektøren indstiller forud for mødet, at der arbejdes videre med de foreslåede projekter, og at der udsendes orientering herom.
Tekst: Per Rye
4 kommentarer til “Teknisk Udvalg ser på håndtering af vand på Bankerne” under annoncerne.
Har man glemt at se på Højensvej , 1/3 står under vand, samt cykelstierne står under vand ved Shell tanken,på Sønderklit står vandet over fortovskanten og i tørvejr rager kloark ristene ca 10 cm over asfalten.
Burde opgaverne ikke løses i den rækkefølge de kommer ind ??? Jerup Strand har døjet med forurening i 15 år, det er ENDNU IKKE LØST…
Moooooon der nogensinde sker noget …………….
Jeg han høre på Kim Hedemarks voksende desperation, at det er godt, at jeg endnu har til gode at stemme på Socialdemokratiet.
Det skulle have sket før sammenlægningen med den total dominerende/ødelæggende og skævvridning af valgstemmer der er i forhold til bystørrelser. Den uligehed betyder, at Alle skal ligge på knæ, tigge og bede Frederikshavn og Borgmester Birgit Hansen om, at få nogetsomhelst gjort i alle oplandsbyer. Jeg er dybt rystet over den socialdemokratiske kommunalpolitik, at jeg væmmes mere og mere. Det er mig en gåde, at ingen er bleven kørt ned i denne tid, men jeg vil garantere, at hvis dette skulle ske, kommer byrådet til at stå til ansvar.