Plan for håndtering af vand i Bankekvarteret

Arkivfoto.

Plan for håndtering af vand i Bankekvarteret

10. juni 2020 - kl. 9:04 - af

Teknisk Udvalg besluttede mandag aften at godkende den afvandingsplan, der skal afhjælpe de problemer, som man oplever med vandafledning i dele af Skagen. 

Teknisk Udvalg behandlede mandag aften den afvandingsplan, der beskriver hvordan regnvandet og grundvandet skal håndteres i dele af Skagen by, der bl.a. omfatter Bankekvarteret og Nordsøvej.

Frederikshavn Spildevand og Frederikshavn Kommune præsenterede en plan, der dækker over en periode på 10 år fra 2020 til 2029. Det antages, at der inden for planperioden kan rådes over et samlet beløb på 30. – 40. mio. kroner til løsninger for håndtering og afledning af vand i området. Bankekvarteret er et stort område, og det er derfor ikke muligt at dække hele området inden for budgetrammen, men der er taget udgangspunkt i, hvor problemerne vurderes at være størst.

’Jeg er glad for, at vi nu kan præsentere en plan for, hvordan vi håndterer regnvandet bedst muligt i kvarteret. Det har været et langvarigt problem, som påvirker borgernes hverdag. Derfor ser jeg frem til at få løst problemerne. En 10-årig planperiode lyder måske af lang tid, men det er et stort projekt, der kræver tid og økonomi’ forklarer Karsten Thomsen, Formand for Teknisk Udvalg.

Der er fire planlagte projekter i planperioden

Prioriteringerne er foretaget ud fra observationer i området, oplysninger om vand på terræn og fra de målinger af grundvandsstanden, som blev påbegyndte i 2018. 

  1. Et klimatilpasningsprojekt for Brune Banke, der skal sikre, at vand kan afledes fra vejene, og at nedsivning af regnvand på grundene kan bibeholdes.
  2. Et tilsvarende klimatilpasningsprojekt fælles for området ved Koralbanke, Fænøvej og Bogøvej.
  3. Løsninger for afvanding af Nordsøvej mellem Fladen Grund og Kattegatvej.
  4. En ny trykledning fra regnvandspumpestation Middelbanke til grøften for enden af Fladen Grund.

Arbejdsgruppen har valgt løsninger, der sikrer, at regnvand og grundvand kan håndteres og afledes fra Bankekvarteret. Derudover er løsningerne planlagt således, at de kan håndtere de forventede klimaændringer, og ændringer til de områder der afleder, eller fremover skal aflede, regnvand og grundvand til Buttergrøften. 

Arbejdet begynder i Brune Banke

Første etape begynder i Brune Banke og bliver udført som et pilotprojekt, der skal sikre, at den valgte løsning fungerer tilfredsstillende, før man implementerer den samme løsning i andre områder af Bankekvarteret.

Løsninger for forbedret afvanding af Nordsøvej har også høj prioritet, og gennemføres som noget af det første.

Den første del af klimatilpasningsprojektet for Brune Banke bliver udført hen over sommeren og efteråret, og vi forventer, at arbejdet er udført i 2021. Alle problemerne med vand kan dog ikke løses på kort sigt, da det kræver store anlægsinvesteringer. Men planen giver et godt grundlag for at prioritere indsatsen og for at vælge de bedste løsninger og løsninger, der fungerer i fremtiden, afslutter Erik Kyed Trolle, Formand for bestyrelsen i Frederikshavn Forsyning A/S.

Fakta

Det er et kendt problem, at der i dele af Skagen er problemer med vand, især i efterårs- og vinterperioden. Der er ofte problemer med afledning af regnvand fra terræn og højtstående grundvand.

Frederikshavn Spildevand og Frederikshavn Kommune har siden efteråret 2019 arbejdet på en samlet plan, der bl.a. beskriver, hvordan mere regnvand og grundvand fremover skal afledes fra Bankekvarteret til Buttergrøften.

3 kommentarer til “Plan for håndtering af vand i Bankekvarteret” under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

3 kommentarer til “Plan for håndtering af vand i Bankekvarteret”

  • Erik Kyed Trolle

    Der er jo kun EN ordentlig nummerpige Kim.
    Det var KARINA fra lykkehjulet 😂
    Spøg til side.
    Planlægningen har taget tid men denne gang SKAL løsningen virke i modsætning til tidligere lapperier hvor problemerne er “skubbet” over til naboerne på næste vej.
    Planen skal gerne blive en win win situation så vi alle kan aflevere de indkøbte waders til genbrug.

  • Er det ikke bare at sætte et stort advarselsskilt op om, at folk bør undgå at benytte de veje når der har regnet ???????
    Der gør kommunen da andre steder.

  • Tak Erik Kyed Trolle – det er ikke hver dag at borgerne i Skagen vinder i Lotto på en 10 års kupon – Jeg har bare et spørgsmål? Hvem udtrak tallene?

Der er lukket for nye kommentarer...

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Plan for håndtering af vand i Bankekvarteret' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2023 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER