
April måneds trivselspris landede i Skagen
3. juli 2020 - kl. 7:51 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Men sikke en glæde den skabte trods – Corona Covid19 forsinkelse, en flok stolte kollegaer modtog prisen med glæde og enkelt lille tåre.
Kristine Thorsen havde indstillet sine kollegaer i Distrikt Nord, Center for familie med disse ord.
I skal vælge mine kollegaer, fordi de fortjener et skulderklap for deres enorme indsats og alt gode humør. Vi er et meget lille distrikt i vores organisation og har været utroligt udsatte, i form af, manglede medarbejder og stor udskiftning, grundet vores placering. Vi er som de eneste placeret uden for vores center, hvilket til tider kan være en udfordring. Men trods det har alle mine kollegaer en fantastisk evne til altid at se mulighederne frem for begrænsningerne, hvilket er en kæmpe gave, og derved får vi sammen tingende til at lykkes. Jeg er taknemmelig for hver dag jeg går på arbejde at have rummelige, sjove, omsorgsfulde og ikke mindst dygtige tværfaglige kollegaer. Vi er fagligt stærke sammen og der er altid plads til både faglige og personlige snakke, trods vores forskelligheder.
Derfor vil jeg gerne takke for et fantastisk sammenhold og anerkende hver og en i distrikt Nord i center for familie. Og samtidig give dem det skulder klap, som man indimellem i en travl hverdag glemmer. Sammen er vi nemlig stærke.
Lilly Pedersen fra Trivsels og sundhedsfremmegruppen kom på besøg på Skagen Rådhus og overrakte prisen, og slutter med at sige, sikke en dejlig oplevelse det var igen at møde kollegaer der sætter pris på hinanden og deres forskellige faglige og personlige styrker.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'April måneds trivselspris landede i Skagen' til en bekendt