Turistkontoret åbner på mandag

Turistkontoret åbner på mandag

3. juli 2020 - kl. 12:05 - af

Turistservice i Skagen, Frederikshavn og Sæby 2020.

Som besluttet på seneste bestyrelsesmøde, åbner Turisthus Nord turistkontoret i Skagen for en begrænset periode. Samtidig fastholdes den omfattende trykte- og digitale turistservice på et af de højeste niveauer i Danmark.

Herunder er listet alle praktiske informationer, der sikkert også kan komme jer til gode, hvis I får forespørgsler:

Sommeråbent på Skagen Turistkontor.

  • Det er blevet bestemt at vi åbner på Vestre Strandvej 10, 9990 Skagen.
  • Startdato og slutdato bliver mandag 6. juli til og med lørdag 15. august. Der holdes lukket alle søndage. Åbningstiden bliver fra kl. 10.00 til kl. 14.00
  • Turisthus Nord har sørget for at tilrette information alle tilgængelige steder, såsom telefonsvarer, Facebook, websider og fysiske skilte ved Havnemesterboligen. Offentlige skilte bliver rettet til hurtigst muligt.
  • Turisthus Nord har sørget for værnemidler, som sprit ved indgangen til gæster og ved skranken til personale, ligesom der også er indkøbt engangshandsker og ansigtsmasker til brug for personalet. Der er bestilt afskærmning til skranken i akryl, der dog først kan leveres tirsdag.
  • Efter opmåling, er det bestemt at der maks. kan være 5 personer i forlokalet ad gangen, og 2 personer i selve ekspeditionslokalet. Turisthus Nord har lavet plakater der opsættes, ligesom der laves afstandsmærker til gulvet, og der opsættes generelle retningslinjer fra SST.
  • Efter onsdagens pressemeddelelse har vi allerede fået mange henvendelser fra personer, der gerne vil have et ’ASK ME’ badge. Vi modtager alle badges fra trykken på tirsdag, og herefter begynder distributionen. Vi udleverer sammen med badgen også en turistguide fra den relevante by, der kan bruges som opslagsværk.

Turisthus Nord tilbyder herudover alle vores gæster i hele kommunen en bred vifte af muligheder for at søge information, både digitalt og på print, til brug før og under et besøg i vores område – på den måde er vi med til at sikre en endnu bedre oplevelse, når turen går til toppen af Danmark. Til dit og dine gæsters brug, har vi her lavet en samlet liste med vores mange informationskanaler.

Daglig besvarelse af forespørgsler fra gæster via telefon og mails
Vi får rigtig mange henvendelser via mail, og det er en tendens der har været stadigt stigende de senere år. Her får vi mange spørgsmål vedr. åbningstider, vejvisning, anbefalinger til spisesteder mv.
I indeværende år, har det været en ekstraordinær opgave at besvare spørgsmål både på mail og telefon om Coronasituationen. Der har været stor tvivl hos gæster fra udlandet som har booket ferie ift. de danske retningslinjer. 

Alle henvendelser besvares på telefon hverdage mellem kl. 10.00 og kl. 14.00:
Skagen, +45 98 44 13 77, skagen@turisthusnord.dk
Frederikshavn, +45 98 42 32 66, frederikshavn@turisthusnord.dk 
Sæby, +45 98 46 12 44, saeby@turisthusnord.dk
 
Websites 
Turisthus Nords servicerer årligt flere end 1.400.000 besøgende på vores websites. Her informeres om alt lige fra spisesteder, attraktioner, naturen, oplevelser, hoteller samt information om corona, hospitaler, tandlæger og læger m.fl. i området:

Facebook-sider 
På Turisthus Nords Facebook-sider servicerer vi alle gæster ved at informere om oplevelser og attraktioner eks. Grenen, Pikkerbakken og Nellemanns Have, og så opretter vi events og begivenheder som vi ”pusher” ud mod gæsterne. Dette kunne eksempelvis være guidede ture.
Dette er et indsatsområde som vi har sat yderligere fokus på i indeværende år. Informationen har naturligvis også være brugt til at oplyse om aflyste arrangementer set i lyset af Corona.
I Facebooks chatfunktion ”Messenger” besvarer vi løbende de henvendelser som kommer ind for SkagenDK, VisitFrederikshavn og VisitSæby: 

 
Toppen af Danmark – App
På Toppen af Danmarks app uploader Turisthus Nord alt relevant information om hele området. Appen kan downloades via App Store/Play Butik enten at søge efter ”Toppen af Danmark” eller ved at søge på et af bynavnene, eks. ”Skagen”, ”Sæby” eller ”Frederikshavn”.
 
Hvad sker der i området? 
Vi opretter egne begivenheder og oplevelser på KultuNaut, samt understøtter vores erhvervs- og oplevelsesaktører til ligeledes at oprette deres begivenheder på denne nationale begivenhedskalender. Websitet samler alle de oplevelser som er at finde i hele Danmark, vores opgave er at få de oplevelser som er indenfor Turisthus Nords område ind på websitet, så vores gæster kan få overblik over de mange aktiviteter og begivenheder som er i området. Vi opretter og udsender på baggrund heraf nyhedsbreve med oplevelser: Eks. byvandringer, koncerter, guidede ture eller særlige omvisninger til vores medlemmer som videregiver informationen til vores gæster:

  • www.kultunaut.dk

Touchskærme – i hele vores område
Der er etableret Digitale Infocentre på strategiske steder rundt om i Frederikshavn Kommune hvor gæsterne kan søge information på Touch Skærme. Platformen er identisk med vores app og hjemmesider, og brugeren vil derfor opleve en genkendelighed. Samtidig taler systemet sammen med KultuNaut, hvilket giver en optimal brugervenlighed når gæsten skal finde sine informationer. Skærmene findes her:

  • Grenen
  • Color Hotel Skagen
  • Den Blå Café i Strandby
  • Scandic The Reef Frederikshavn
  • Nordstrand Camping Frederikshavn
  • Retfærdigheden Sæby

Instagram
Som visuel inspiration finder vores gæster også inspiration til rejsen, og information om hvad de kan lave mens de er i området, på vores tre Instagram-profiler. Her kan gæsterne kommentere og skrive beskeder og ikke mindst dele deres anbefalinger med hinanden. Se mere på Instagram under nedenstående titler:

  • VisitFrederikshavn
  • Visit_Skagen
  • VisitSaeby

Turistguider / Byguider 
Turisthus Nord udgiver 250.000 fysiske turistguider og har i år intensiveret distributionen af disse lokalt. De kan findes på alle hoteller, campingpladser, feriehuse, restauranter, caféer, attraktioner mv. 
Alt materiale er oversat til tre sprog: dansk, tysk og engelsk, ligesom også vores websites er det. 
Guiderne distribueres nationalt via en landsdækkende distributør til et bredt netværk af infosteder over hele landet. Og vi udsender ligeledes disse på konkrete henvendelser, således at gæsten har god mulighed for at forberede sig på ferien.
Turisthus Nord har en særlig aftale med Stena Line hvor vi leverer internationalt til Stena Lines færger samt i afgangsterminalen i Göteborg. 
 
Certificeret Guidekorps
Turisthus Nords Guidekorps står klar til at informere gæsterne om området historie og nutid. Flere end 52 guider står klar til at servicere på daglige og ugentlige ture ligesom grupper kan booke en guidet tur i vores område. Guidekorpset servicerer også Krydstogtsskibene som dog pt er på ”standby” grundet Corona, men skulle et krydstogtsanløb anløbe i den resterende del af 2020, så er vi også her klar med dags varsel. De krydstogtsguidede ture arrangeres i samarbejde med Cruise Skagen. 
 

Salg af diverse produkter  
Vores gæster kan købe diverse produkter, så som gavekort, plakater, guidede ture og mere til via salgssitet Skagen Shoppen. Vi linker til denne side, ved alle forespøgsler om køb af varer. Det er også muligt at betale med MobilePay, hvis en gæst eksempelvis booker over telefonen. 

2 kommentarer til “Turistkontoret åbner på mandag” under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

2 kommentarer til “Turistkontoret åbner på mandag”

  • Carsten Møller

    Jeg er fuldstændig enig Helle. Hvad er meningen med at holde turistbureauet åben i 6 uger, der er jo også turister i vores område efter den periode. Og hvis man forsat ønsker at styrke helårsturismen, så er det da en gal vej at gå. Birgit Hansen spiller russisk roulette med den fremtidige turismeindsats for Skagen, Frederikshavn og Sæby.

  • Helle Christensen

    Denne åbning er ikke helhjertet.
    Hvad nu hvis man som første gangs turist i Skagen kommer ind med toget kl. 15.00?
    Jeg spørger bare!

Der er lukket for nye kommentarer...

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Turistkontoret åbner på mandag' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2023 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER