Så nåede Johnni over 400 km

Johnni Olesen er lige kommet op af vandet efter dagens etape. Der skal en en hel del energi til at svømme så langt, så Johnni er kort oppe af vandet for at indtage en banan og en bolle med nutella, Indtil nu er det blevet til over 130 bananer !!

Så nåede Johnni over 400 km

2. august 2020 - kl. 17:26 - af

Kl. 10.00 i formiddags gik Johnni Olesen i gang med den 36. af 49 etaper der skal fører ham Vendsyssel Rundt. Ikke i bil eller på cykel, nej, Johnni svømmer de ca 530 km !!

Ca. kl. 14.00 kunne Johnni Olesen gå i land mellem høfderne ved Grenens parkerings plads, sammen med de 12 svømmere, der helt eller delvist havde fulgt ham på den ca 10 km lange etape. Efter 7 kilometer rundede Johnni 400 km mærket på svømmeturen.

Der var masser af mennesker på stranden for at tage i mod Johnni og de andre svømmere, og da “følget” kom op på Grenens parkeringsplads, stod Skagen Linedansere klar med et lille show.

Johnni startede turen “Vendsyssel RUNDT 2020”  den 28. juni ved Lindholm Strandpark i Nørresundby, og han slutter turen  48 dage senere samme sted.

Lige nu er der samlet over 100.000 kr ind der går til Julemærkehjemmet i Hobro.

Efter at have overnattet ved Jens-Erik Sørensen og Bente Stenberg Sørensen (hende ved slagteren), skal Johnni i morgen svømme fra dagens landgangssted til Hulsig. Når han skal forbi havneindsejlingen er Skagen Redningsstation på plads som en ekstra sikkerhed.

Hvis du vil støtte Julemærkehjemmet i Hobro via Johnni Olesen kan det ske på Mobile Pay på 135536.

 

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Så nåede Johnni over 400 km' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2024 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger