I Frederikshavn Kommune bliver Kræftens Bekæmpelses landsindsamling digital

I Frederikshavn Kommune bliver Kræftens Bekæmpelses landsindsamling digital

4. august 2020 - kl. 8:20 - af

Borgere i Frederikshavn Kommune får ikke besøg af indsamlere fra Kræftens Bekæmpelse, der banker på døren, når foreningen holder sin store landsindsamling den 16. august. Lokalforeningen har nemlig besluttet at indsamle digitalt som noget helt nyt.

Kræftens Bekæmpelse holder hvert år en landsdækkende indsamling til kræftforskning, behandling og patientstøtte. I år er landsindsamlingen lidt anderledes på grund af corona. Enkelte steder i landet vil indsamlere nemlig ikke gå fra dør til dør, som vanligt, men i stedet indsamle dine og mine støttekroner på Facebook. Det kommer til at ske her i kommunen, fortæller Fie Mølholt, som er formand for Kræftens Bekæmpelse i Frederikshavn Kommune:

– Det ville under alle omstændigheder blive en anderledes landsindsamling i år, for den nye indsamlingsdato er flyttet til den anden side af sommerferien i stedet for i marts. Der vil være mange af vores sædvanlige indsamlere, som ikke kan være med i år. Og vi skal organisere indsamlingen på meget kortere tid end sædvanligt. Vi har også indsamlere og indsamlingsledere, som selv er i risikogruppen, dem vil vi gerne passe på! Derfor synes vi, det er en god lejlighed til at afprøve nye veje som denne digitale løsning.

Hun tilføjer, at man i lokalforeningen er klar over, at beslutningen kan medføre et økonomisk tab for Kræftens Bekæmpelses arbejde for kræftramte.

– Derfor håber vi, at kommunens borgere vil hjælpe med at indsamle digitalt. Det kan gøres ved at bruge MobilePay til indbetale det bidrag, som man ville have lagt i indsamlingsbøtten, og fra den 16. august kan man også oprette sin egen indsamling via Kræftens Bekæmpelses Facebookside. Kræft holder ikke pause, fordi corona-virussen har ramt os. Så vi har brug for alt den økonomiske hjælp, vi kan få, siger Fie Mølholt.

Frederikshavn Kommune MobilePay-nummer til Landsindsamlingen 831096

Nummeret i infoboksen er specielt for Frederikshavn Kommune, og det vil dermed kunne ses, at I har bidraget til indsamlingen, og hvor meget kommunen har indsamlet, når beløbet gøres op på landsplan.

En kommentar til “I Frederikshavn Kommune bliver Kræftens Bekæmpelses landsindsamling digital” under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

En kommentar til “I Frederikshavn Kommune bliver Kræftens Bekæmpelses landsindsamling digital”

  • Bente Stenberg Sørensen

    Så er det nu på SØNDAG den 16/8 samles ind til Kræftens bekæmpelse og ønsker man at støtte kan man gøre det på 770728 som er Skagens MobilePay nummer . Håber rigtig mange vil hjælpe os med at samle ind til dette gode formål.
    Hilsen
    Bente Stenberg Sørensen

Der er lukket for nye kommentarer...

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'I Frederikshavn Kommune bliver Kræftens Bekæmpelses landsindsamling digital' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2023 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER