Sagen om klithærværk genoptages i Teknisk Udvalg

Arkivfoto.

Sagen om klithærværk genoptages i Teknisk Udvalg

6. august 2020 - kl. 8:14 - af

I oktober 2019 blev der begået hærværk på kommunens ejendom (læs: klit) beliggende ved Sønderstrand.

Hærværket bestod i en ulovlig terrænregulering med gummiged af to klitområder, hvorved klitternes højde blev reduceret, og fredet landskab samt beskyttet natur blev beskadiget. Frederikshavn Kommune anmeldte sagen til politiet.

De dele af sagen, som vedrører anlægsbevilling, genoptages nu i Teknisk Udvalg den 10. august efter udsættelse på udvalgsmødet den 8. juni. Kommunaldirektøren indstiller forud for mødet, at Teknisk Udvalg efterfølgende anbefaler over for Økonomiudvalget og Byrådet, at anlægsprojektet godkendes, og at rådighedsbeløbene frigives.

Efterforskning og tiltale

Nordjyllands Politi er i gang med en efterforskning af sagen. Det forventes, at efterforskningen munder ud i en tiltale af sagens to sigtede, hvor skyldsspørgsmålet efterfølgende afgøres i en retssag.

Der vil tillige blive rejst krav om erstatning for udgifter påført Frederikshavn Kommune i forbindelse med sagen, herunder til reetablering af klitterne. Erstatningsspørgsmålet kan dog blive udskilt af sagen, så det skal afklares i en efterfølgende selvstændig sag.

Kommunens Center for Teknik og Miljø har indhentet fornødne tilladelser til reetableringen fra Fredningsnævnet og Kystdirektoratet og har efterfølgende indhentet tilbud fra entreprenør og landmåler til reetablering af klitten.

Den samlede forventede omkostning for Frederikshavn Kommune til sagens håndtering, herunder reetablering, forventes at være ca. 1/2 mio. kr. Kommunen forventer, at sagens omkostninger erstattes af skadevolder.

Til drøftelsen foreligger 6 bilag, som alle er lukkede. Indholdet af disse kan derfor ikke gengives i avisen.

 

Tekst: Per Rye

5 kommentarer til “Sagen om klithærværk genoptages i Teknisk Udvalg” under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

5 kommentarer til “Sagen om klithærværk genoptages i Teknisk Udvalg”

  • Eckhard Patzlaff, Skagen

    Spørgsmål til byrådet, Park og vej samt forsyningen:

    Hvem ejer de traktorer og redskaber, om ofte kører forbi Fyrbakken (fredet område) og ikke naturen chancen for, at sække den ødelagte natur omkring bakken ? Der var lovet og bestemt, at naturen skulle retableres efter nedlægning af rør, hvilket er sket flere gange. Hvorfor er fodhegnet omkring Fyrbakken fjernet, således at både cykler, knallerter, selv motorcykler kører op af den fredede Fyrbakke ? Roserne, som desværre blev fjernet, kunne dog holde den værste ødelæggelse væk ! Håber, at få et svar!
    m.v.h. Eckhard Patzlaff

  • Efterforskningen blev overgivet til Østjyllands politi. Pga venskab med ålborgs politimester

  • I dagsordenspunktet er anført, at Nordjyllands Politi efterforsker.

  • Poul Jakobsen

    Verdens mærkeligste sagsbehandling i et byråd.

    En sag til en halv mio. kr er på det åbne møde i Teknisk udvalg på mandag.

    Supplerende sagsfremstilling den 10. august 2020
    Sagen genoptages efter udsættelse på udvalgsmødet den 8. juni 2020.
    Indstilling
    Kommunaldirektøren indstiller, at Teknisk Udvalg anbefaler Økonomiudvalget og
    Byrådet, at anlægsprojektet godkendes, og at rådighedsbeløbene frigives.
    Bilag
    1. (Lukket bilag)
    2. (Lukket bilag)
    3. (Lukket bilag)
    4. (Lukket bilag)
    5. (Lukket bilag)
    6. (Lukket bilag)

    Jeg tror ikke at Birgit og Kommunaldirek-tøren har helt rent mel i posen, når alle bilag i sagen lukket for offentligheden

    Naturen har retableret området, som alle kan se, hvis man kører ned til stranden

    Flere entreprenører tilbød sidste år at lægge de 135 kubikmeter sand tilbage for ca. 10.000 kr.

    Nu må Byrådet stoppe galskaben inden de bliver til grin i hele landet.

    Svaret er at det er godkendt af Kystdirek-toratet.

    Grundejerne i Lønstrup har stævnet Kystdirektoratet for 43,0 mio. kr.

    Der ligger en sag til 1.26 mia. kr. i Klagenævnet for udbud og hos Bagmands-Politiet.

    Der er i dag ingen troværdighed på de offentlige kontorer

    MVH

    Poul

  • Det er vist ikke Nordjyllands Politi, men Østjyllands Politi der efterforsker

Der er lukket for nye kommentarer...

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Sagen om klithærværk genoptages i Teknisk Udvalg' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2023 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER