Strategi for vandforsyning til Nordjyllands Beredskab

Strategi for vandforsyning til Nordjyllands Beredskab

23. august 2020 - kl. 7:32 - af

I henhold til beredskabsloven skal kommunalbestyrelsen (Byrådet) sørge for, at der er tilstrækkelig vandforsyning til brandslukning.

Ved dannelsen af Nordjyllands Beredskab blev det besluttet, at kommunerne skulle forestå driften i henhold til de aftaler, der var aftalt i forhold til det etablerede brandhanenet. Ydermere blev det besluttet, at Nordjyllands Beredskab skulle udarbejde et forslag til en vandforsyningsstrategi.

Gældende risikobaseret dimensionering, der er godkendt i 11 nordjyske kommuner i efteråret 2016, foreskriver, at Nordjyllands Beredskab skal udfærdige en plan for anvendelse af brandhanevand, så kommunerne bedre kan disponere brandhanenettet.

Det er et fremtidigt ønske at minimere vandforsyningen fra brandhaner, der forsynes af drikkevandsledninger.

Der er nu udarbejdet en strategi for vandforsyningen, som skal udmønte de konkrete initiativer, der i samarbejde med de nordjyske kommuner ønskes iværksat for at opfylde de strategiske overskrifter i 2021- planen, der er den risikobaserede dimensionering for Nordjyllands Beredskab i perioden 2018-2021.

Vandforsyningsstrategien omhandler 3 hovedtemaer:

  • nedbringelse af antal brandhaner
  • begrænsning af brugen af rent drikkevand til brandslukning
  • anvendelse af vand fra alternativer ved brandslukning

Visse forhold gør dog, at der er områder, hvor afstanden mellem brandhanerne planlægges kortere. Det er bl.a. forhold som:

  • områder med tæt eller høj bebyggelse
  • særlige objekter i henhold til risikoanalyse
  • industriområder og lignende
  • institutioner og lignende
  • færdselsmuligheder i et område

Ved disse forhold kan yderligere udbygning af brandhanenettet eller en fastholdelse af det bestående komme på tale, så der kan planlægges endnu kortere køretid. Et samlet billede er dog, at der kan planlægges færre brandhaner både inden for eksisterende og fremtidige bebyggelser.

Formålet helt overordnet er at ændre indsatstaktikken, så der brugen af drikkevand til brandslukning begrænses i videst muligt omfang.

Byrådet skal på rådets kommende møde den 26. august drøfte ordningen. Kommunaldirektøren indstiller, at Byrådet godkender vandforsyningsstrategien.

Tekst: Per Rye

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Strategi for vandforsyning til Nordjyllands Beredskab' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2020 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER