Kom tæt på de nyeste opdagelser med fri entré

Kom tæt på de nyeste opdagelser med fri entré

13. september 2020 - kl. 8:07 - af

”Med foredragsserien Offentlige foredrag i Naturvidenskab kan alle interesserede komme tættere på de nyeste opdagelser og erkendelser inden for naturvidenskab. Det er anerkendte forskere, som forelæser. Niveauet er højt, og vi bliver alle udfordrede, men samtidig får vi alle også noget med hjem”. Sådan lyder det fra kulturhus Kappelborg, der i samarbejde med Skagen Bio, igen dette efterår tilbyder foredrag om naturvidenskab, live-streamet direkte fra Århus Universitet.

Denne sæson byder blandt andet på mere viden om, hvordan rumsonder og satelitter kommer op i rummet. Om uventet liv under havets overflade. Om smagen af øl, Grønlands indlandsis og om tangs vigtighed for blandt andet livet i havet og klimaet på kloden, og som bidragsyder til løsning af fremtidens udfordringer indenfor eksempelvis sundhed.

”Foredragene livestreames fra Søauditorierne i Universitetsparken til kulturhuse, biografer, forsamlingshuse, gymnasier, skoler, spisesteder mv. landet over – og sågar også til enkelte lokationer i udlandet. At opleve forelæsningen på livestream er oftest gratis, men vi opfodrer alligevel vores publikum til at booke en billet på kappelborgskagen.dk inden. Vi har tidligere oplevet, at flere foredrag har været tæt udsolgte, og nu da vi har mindre kapacitet grundet covid-19, så forventer vi desværre at flere kommer til at gå forgæves.”

For alle foredrag gælder, at de varer ca. 2 timer inkl. pause samt en session til slut, hvor forelæseren svarer på udvalgte spørgsmål indsendt af publikum under foredraget via SMS og Twitter. Nogle forelæsere svarer tilmed efterfølgende skriftligt på de spørgsmål, der ikke var tid til at besvare under foredraget.

Foredragsserien arrangeres af Faculty of Natural Sciences, Aarhus Universitet, og udbydes af Carlsbergfondet i samarebjde med lokale værter, som altså i Skagen er kulturhus Kappelborg og foreningen Skagen Bio.

For flere informationer, se kappelborgskagen.dk

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Kom tæt på de nyeste opdagelser med fri entré' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2023 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER