
Slagter Munch lukket af corona
26. oktober 2020 - kl. 11:14 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Butikken skriver således på Facebook:
COVID19-virussen breder sig over hele verden, og det gælder desværre også på toppen af Danmark.
Hos Slagter Munch er vi således også blevet ramt af COVID19-virus blandt medarbejderne. Kundernes og medarbejdernes sikkerhed er det vigtigste for os, og for en sikkerheds skyld holder vi derfor butikken lukket frem til i første omgang på torsdag – og vi åbner selvfølgelig først igen, når vi kan sikre en bemanding, hvor alle medarbejdere kan møde ind med et negativt prøvesvar.
Vi minder om, at der ikke er risiko for smitte gennem fødevarer.
Vi beklager de gener, som nedlukningen af butikken måtte medføre for vores kunder, men vi har valgt at gå med livrem og seler og så forsigtigt og ansvarligt til værks som muligt – og håber på kundernes forståelse for denne tilgang.
Vi glæder os til at servicere Jer igen!
Med venlige hilsener,
Marie Munch
Slagter Munch
















Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Slagter Munch lukket af corona' til en bekendt