
Foredragsaften på Kystmuseet om hekseprocesser i Nordjylland
29. oktober 2020 - kl. 9:08 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Det er ikke kun til Halloween og Allehelgen, at der er uhygge på spil. I 1600-tallet var der en udbredt overbevisning om mørkets kræfter, og hekseprocesser var således ikke et ukendt fænomen i Vendsyssel. Det kan du høre mere om, når Museumsinspektør Jan Hammer holder foredrag på Kystmuseet i Skagen mandag den 2. november kl. 18:30.
Når de små poder klæder sig ud som hekse og andre uhyggelige væsener til Halloween, så er det sjove løjer. Men i 1600-tallet var det dødeligt alvor, hvis man blev anklaget for at være heks – også i Vendsyssel.
Det fortæller Museumsinspektør Jan Hammer om til foredraget ”Renæssance og hekseprocesser i Nordjylland” på Kystmuseet i Skagen mandag den 2. november (lige efter Halloween og Allehelgens dag).
Foredraget, som tager udgangspunkt i lokale begivenheder, er baseret på arkæologiske fund og skriftlige kilder. Med afsæt i disse vil Jan Hammer belyse flere af de dramatiske historier, som har udspillet sig på Vendsyssels østkyst. Her kan du blandt andet høre om hekseprocesser, som har fundet sted i området samt om man virkelig kastede troldfolk på bålet i Guds navn i 1600-tallet i Vendsyssel.
PRIS: Voksne kr. 150
Inkluderet i prisen er en sandwich samt en vand/øl, og billetten gælder også til Kystmuseets åbne afdelinger i en uge fra arrangementets dato.
Dørene åbner kl. 18:00, og alle gæster bedes have mundbind på mens man færdes inde på museet. Der er et begrænset antal pladser på grund af corona.
Læs mere og køb billet på Kystmuseet.dk









_1_1_1.jpg)







Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Foredragsaften på Kystmuseet om hekseprocesser i Nordjylland' til en bekendt