Hollænderhuset solgt til fynsk milliardær

Arkivfoto.

Hollænderhuset solgt til fynsk milliardær

13. november 2020 - kl. 18:37 - af

Hollænderhuset på Niels Ottesens Vej 17 i Højen ligger ikke bare i toppen af Danmark med sin beliggenhed i klitterne ved Gl. Skagen. Prisen placerer også den ekstraordinære villa helt i top på det nordjyske boligmarked.

Boligsiden www.boliga.dk kan berette, at den fynskfødte erhvervsmand Torben Østergaard-Nielsen, grundlægger af United Shipping & Trading Company, nu har erhvervet sig udsigtsvillaen. Han er ifølge nyhedsmediet Berlingske nummer 16 på listen over de 100 rigeste danskere. United Shipping & Trading Company er ifølge Boliga og Berlingske 7,7 milliarder kr. værd.

Den eksklusive udsigtsvilla ganske få meter fra havet er nemlig blevet solgt for intet mindre end 17 millioner kroner, hvilket ifølge Boliga.dk er det absolut højeste hammerslag i Nordjylland hidtil i år.

Efter flere år på markedet med forskellige udbudspriser – fra 22 millioner kr. i 2017 til 19.995.000 kr. i 2020 – kan den nye ejer nu overtage nøglerne til den dyre adresse med lidt af et afslag på 3 millioner kr.

Udover den unikke beliggenhed ved strandkanten har køberen også sikret køberen 209 m2 bolig, fordelt på 6 værelser i det over 100 år gamle hus, som var til salg hos den lokale mæglerforretning EDC Ole Bo, Skagen.

Hollænderhuset er endt med at koste køberen over 81.000 kroner for hver boligkvadratmeter. Det er over tre gange så meget som gennemsnittet for Skagen, hvor villaerne i øjeblikket koster knap 22.800 kroner pr. kvadratmeter. Det nye huskøb ved Skagen er da også rekorddyrt i forhold til området.

Villaen er ifølge Boligsiden.dk bygget i 1915 og ombygget i 1984. Murværket på huset er mursten (tegl, kalksten, cementsten), og taget er tegl.

(Kilde: Boliga.dk)

Tekst: Per Rye

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Hollænderhuset solgt til fynsk milliardær' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2020 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER