Regeringen skal rette op på vores internationale omdømme

Niels Bay Christensen.

Regeringen skal rette op på vores internationale omdømme

14. november 2020 - kl. 8:24 - af

Nedlukningen af nordjyske kommuner blev bl.a. begrundet i rettidig omhu for at bevare Danmarks gode omdømme i resten af verden. Men det virker lige modsat, når internationale medier omtaler Nordjylland som ”det nye Wuhan”.

Én ting er de øjeblikkelige problemer, som nedlukningen skaber for virksomheder og medarbejdere, der ikke kan krydse kommunegrænser, med deraf følgende tab af ordrer og kunder. Noget helt andet er de langvarige skadevirkninger for ikke blot Nordjylland men hele Danmark af, at omverdenen ser med skepsis på situationen i Nordjylland.

”Restriktionerne og især omtalen af dem rammer vores eksportvirksomheder virkelig hårdt. Jeg er i kontakt med underleverandører til store internationale virksomheder, som bliver kontaktet og har svært ved at opretholde tilliden til leverancer fra Nordjylland. Og jeg har en oplevelsesbranche, som modtager afbestillinger også efter 3. december. Hotellerne er meget bekymrede for, at gæsterne ikke tør komme til Nordjylland, og spørger til, hvordan branchen skal komme i gang igen med det image, som landsdelen nu har fået,” siger erhvervsdirektør Niels Bay Christensen, Erhvervshus Nord i Frederikshavn og fortsætter:

”Jeg vil derfor foreslå og opfordre til, at regeringen påtager sig opgaven med at genoprette Danmarks og Nordjylland internationale omdømme. Der må gennemføres en massiv markedsføringskampagne i resten af verden, som én gang for alle maner skrækscenariet med cluster-5 i jorden, da risikoen er elimineret ved nedslagtning af alle mink. Så mennesker igen tør rejse til Danmark og Nordjylland. Og så virksomheder igen får tillid til deres nordjyske leverandører. Det er den allerbedste hjælpepakke vi kan få.”

Redaktionen: Denne pressemeddelelse er modtaget kort før der i går blev lempet på restriktionerne.

1 kommentarer til “Regeringen skal rette op på vores internationale omdømme” under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

1 kommentarer til “Regeringen skal rette op på vores internationale omdømme”

  • Kan ikke lige se problemet; Vi er nu styret på samme måde som Kina, og de har da ingen problemer med eksport 😉

Der er lukket for nye kommentarer...

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Regeringen skal rette op på vores internationale omdømme' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2026 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger