Verdensballetten åbner kulturlivet med sin hidtil største turné

Arkivfoto.

Verdensballetten åbner kulturlivet med sin hidtil største turné

26. marts 2021 - kl. 7:37 - af

Efter et år fyldt med udfordringer og restriktioner, præsenterer Verdensballetten nu et brag af en forestilling hvor ballet, opera og klassisk musik vil markere genåbningen af kulturlivet. 

Mandag den 19. juli 2021 vil klitterne ved Den Tilsandede Kirke i Skagen, igen danne rammen om en forestilling med klassisk ballet, moderne dans, ny koreografi, arier og scener fra operaens verden og klassisk musik for violin og klaver. 

Dansk ballerina på plakaten

Solodansere fra The Royal Ballet of London, Den Kgl. Ballet i København, Mariinskij Balletten fra St. Petersborg og Statsballetten Berlin, kommer til Skagen og danser uddrag af kendte balletter fra både det klassiske og det moderne repertoire. Blandt de medvirkende er ballerinaen fra Den Kgl. Ballet i København, Ida Praetorius. Hun skulle have danset med Verdensballetten i 2020, men forestillingen måtte aflyses pga coronaens restriktioner. Ida Praetoirus blev i 2016 udnævnt til solodanser og har bl.a. modtaget Reumertprisen, hun er ridder af Dannebrog. Det er første gang at Verdensballetten har en dansk solodanser på plakaten. 

Ny ballet markerer genåbningen

Netop nu er Verdensballettens kunstneriske leder, solodanser ved The Royal Ballet og London

Steven McRae, og Verdensballettens arrangør og grundlægger, operasanger og Skagens Ambassadør Jens-Christian Wandt, ved at forberede årets program. Et program som også byder på en helt ny ballet skabt til sommerens forestilling. Det er den internationalt anerkendte danske koreograf Kim Brandstrup der kreerer en pas de deux med musik af den amerikanske komponist Philip Glass. Balletten som danses af Ida Praetorius og Marian Walter, solodanser ved Statsballetten i Berlin, vil være inspireret af den tid vi oplever lige nu, hvor genåbningen er en kendsgerning, hvor verden og fællesskabet og ikke mindst kulturen skal genforenes.

Kim Brandstrup der til daglig er bosat i London, har skabt balletter til flere af de store internationale kompagnier – New York City Ballet, Royal Ballet of London, English National Ballet, La Scala i Milano, og ikke mindst Den Kgl. Ballet i København, hvor han i 2017 fik stor succes med balletten ”Rystet Spejl” – en ballet som indbragte ham en Reumert for årets bedste danseforestilling.

Operaen er også med

Udover ballet er der traditionen tro også opera og klassisk musik på Verdensballettens program. Årets operasolist er sopranen Clara Cecilie Thomsen. Hun fik sit gennembrud i Kasper Holtens Amadeus-forestilling på Det Kgl. Teater, og har siden optrådt på bl.a. Operaen i København, Den Jyske Opera, i Wiens Musikverein og med de danske symfoniorkestre. Hun fik i 2018 tildelt Copenhagen Opera Festivals talentpris, og i 2020 Aalborg Operapris. Udover Clara Cecilie Thomsen medvirker også Verdensballettens to musikere, violinisten Niklas Walentin og pianisten Alexander McKenzie, og så er det som altid Jens-Christian Wandt der præsenterer årets forestilling. Som et særligt indslag i år er det planlagt at der mellem flere af numrene vil være små interviews med kunstnerne, hvor de kort fortæller om at komme gennem en udfordrende tid, hvor teatrene er lukket ned og den daglige træning er henlagt til stuegulvet hjemme i privaten.

Åbnede kulturmødet på Mors i 2020

Da Verdensballetten måtte aflyse sine forestillinger i 2020, var den i stedet med til at realisere balletten ”Hvor landet ender”, som i det virtuelle rum åbnede Kulturmødet på Mors 2020. Balletten var skabt af Tobias Praetorius og Alexander McKenzie, og blev optaget en junimorgen i solopgangen på Skagens Gren. Balletfilmen er set af flere tusinde mennesker og har høstet stor anerkendelse i både ind- og udland. 

Corona & restriktioner

Siden begyndelsen i 2008 har Verdensballetten været tæt forbundet med Skagen. Det var her det hele begyndte, Den Tilsandede Kirke er arnestedet, og også kunstnerne føler et helt særligt venskab med Skagen og Skagboerne. Derfor var det også en mærkelig følelse da Verdensballetten blev aflyst i 2020.

  • ”Det var næsten ikke til at bære”, siger Jens-Christian Wandt, ”dels var det et helt års forberedelser der blev lukket ned, dels er sommerens forestilling så integreret i os, at det føltes meget uforløst da sommeren gik på hæld og vi ikke havde været samlet ved Den Tilsandede Kirke. Derfor glæder vi os alle mere end nogensinde til at vi skal på scenen igen.
  • Vi tror på det! Efter statsministerens sidste udmelding og efter genåbningsplanen blev præsenteret i mandags, så er vi meget fortrøstningsfulde. Men vi lever i en udfordrende tid, og meget kan pludselig ændres. Derfor har vi også udarbejdet en plan A og en plan B. En plan A med den velkendte Verdensballet med fuldt publikum, og en plan B med et mindre antal publikummer og så to forestillinger på samme dag. Plan B ligger i skuffen og tages først frem når det bliver absolut nødvendigt. En ting er 100 % sikkert, vi overholder alle restriktioner og tager alle de forbehold der er påbudt, med afstand mellem publikum, mundbind og håndsprit, coronapas osv. alt efter hvilke krav myndighederne stiller til den tid. Vi vil naturligvis gøre alt for at publikum og medvirkende, alle får en god oplevelse hvor kunst og tryghed forenes foran scenen ved Den Tilsandede Kirke.”

10 forestillinger – den største turné nogensinde

Udover Skagen besøger Verdensballetten igen Agger i Sydthy, hvor scenen bygges på stranden ud for Høfde 90. Det bliver også til fire helt nye steder, Schackenborg Slot, Hindsgavl Slot ved Middelfart, Sostrup Slot på Djursland, og foran gravhøjene i Jelling. Sammen med de velkendte steder – Sølyst i Klampenborg, Ribe Kunstmuseum, Fængslet i Horsens og Keitum på den tyske ø Sild, bliver det med 10 forestillinger i juli og august, Verdensballettens hidtil største turné.

Billetsalget er åbnet.

Verdensballet i Skagen, Den Tilsandede Kirke, mandag den 19. juli 2021, kl. 19.30.

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Verdensballetten åbner kulturlivet med sin hidtil største turné' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
SELECT DISTINCT ID, post_title, post_password, comment_ID,
                comment_post_ID, comment_author, comment_date, comment_approved,
                comment_type,comment_author_url,
                SUBSTRING(comment_content,1,300) AS com_excerpt
                FROM wp_comments
                LEFT OUTER JOIN wp_posts ON (wp_comments.comment_post_ID = wp_posts.ID)
                WHERE comment_approved = '1' AND (comment_type = '' OR comment_type = 'comment') AND
                post_password = ''
                ORDER BY comment_date_gmt DESC
                LIMIT 5

Seneste kommentarer

© 2007-2021 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER