Mariehønetræet: Svar til Majken fra Naturstyrelsen

Foto: Majken Vejby.

Mariehønetræet: Svar til Majken fra Naturstyrelsen

8. april 2021 - kl. 11:55 - af

Majken Vejby skrev forleden til Naturstyrelsen, og her er deres svar: ( se Majkens brev her )

Kære Maiken.

Vi talte sammen lige før påske om ”Mariehønetræet” i Skagen klitplantage, og du har nu henvendt dig med mail til andre ansatte i Naturstyrelsen.

Jeg har snakket det igennem med min chef Jesper Blom Hansen.

Naturstyrelsen vil altid gerne finde en løsning på de mangeartede ønsker forskellige brugere har til anvendelsen af arealerne. Vi hjælper med at finde et egnet sted til aktiviteter, events,  kunstværker eller såkaldt Land-art. Tilladelserne gives altid som midlertidige, både af lovmæssige forhold, men også for naturen i det store hele skal forblive at være natur.  Derfor afvejer vi altid af hensyn til benyttelse og beskyttelse.

Skagen klitplantage er velbesøgt og for mange noget ganske særlig vild og storslået natur. Området er også udpeget som  Natura 2000 område. Ofte findes der særlig sårbar natur i sådan et område. Væltede træer, træstubbe og råddent træ er ligegyldigt rod i manges øjne. Men det er vigtige levesteder for organismer som er mindre velkendte og populære end Mariehøns. Men som vi er forpligtede til at passe på.

Driften i Skagen Klitplantage er afstemt under hensyntagen til både hvilke oplevelsesmæssige og naturmæssige formål stedet skal opfylde.

Det er meget forskelligt hvad de forskellige brugere synes er ”rigtigt”, ”smukt” eller ”godt”.

Der er ikke tvivl om at mange har fået en god oplevelse ud af at se dine Mariehøns. Mariehønetræet har stået siden ca. oktober 2020, således nu ca. et halvt år. Det er længere tid end de fleste andre får lov til.

Men vi har nu snakket det igennem, og har genovervejet situationen efter de henvendelser vi har fået, og vil gerne forlænge den midlertidige tilladelse til opsætning af Mariehøns på Mariehønetræet til efter sommerferien, gældende til udgangen af august 2021.

Hvis du har ønsker om en mere permanent opstilling, skal vi dels finde et andet sted, hvor vi ikke er i et Natura 2000 område, og dels have kommunen ind i billedet.

Vi kan forstå at en stor del af Mariehønsene muligvis allerede er væk fra træet. Det vil sige inden d. 10 april som var den dato vi oprindeligt havde aftalt som deadline.  Det er selvfølgelig ikke Naturstyrelsen som har fjernet dem. Måske det fortsat er besøgende som tager en Mariehøne med som en souvenir ? Eller måske er der nogen som ønsker at bevare eller flytte dine Mariehøns ? Jeg forstod på dig at du som udgangspunkt synes det var ok at folk tog en Mariehøne med efter besøget, men det er jo som vi snakkede om at kæmpe arbejde du har haft med at lave dem, så jeg forstår godt hvis du synes det er ærgerligt at miste dem.

Jeg kan forstå at du har følt dig dårligt behandlet af mig, og at det har været en ubehagelig oplevelse for dig at tale med mig.

Jeg er ked af at du har oplevet det sådan, og at vi i det hele taget nok har snakket forbi hinanden. Jeg beklager at vores samtale har været ubehagelig for dig.  

Vi burde selvfølgelig have lavet en skriftlig aftale så der ikke var noget at være i tvivl om.

Du er velkommen til at kontakte mig eller min chef Jesper Blom Hansen hvis du har kommentarer eller forslag.

Venlig hilsen

Tina Ellis Petersen
Sekretær | Vendsyssel

2 kommentarer til “Mariehønetræet: Svar til Majken fra Naturstyrelsen” under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

2 kommentarer til “Mariehønetræet: Svar til Majken fra Naturstyrelsen”

  • Ivan Bengtsen

    Kurt – de er jo af sten!!!

  • Kurt Kirkedal Jensen

    Dejligt med et hurtigt og opklarende svar.
    Tak for det.
    Nu skal mariehønsene bare flyve op til Vorherre og bede om godt vejr til os alle.

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Mariehønetræet: Svar til Majken fra Naturstyrelsen' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2021 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER