
Tekstil og billedkunst i Galleri Mile
15. august 2021 - kl. 6:48 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Kunstner og indehaver af thydesign, Mona Thy, udstiller i Galleri Mile, Jens Klarupsvej 8. Udstillingen kan ses fra tirsdag d. 17 august til og med søndag d. 22. august.
Mona Thy er uddannet fra Designskolen i Kolding i 85 som tekstilformgiver og har en lang række af udstillinger bag sig i gallerier og kunstforeninger. Det er tredje gang Vejle kunstneren tager turen til Skagen for at præsentere sine værker i Galleri Mile.
Mona Thy udstiller små collage billeder i serien Litterære aftryk, hvor hun arbejder med tryk og decoupage på gamle bogomslag. På tekstilsiden vises håndtrykte vægtæpper og unika puder i hør trykt med gamle indiske trykklodser og skabelon. Desuden kan der ses et udvalg af læderarmbånd med decoupage samt hendes populære dekorationsvifter.
Se mere på www.thydesign.dk
1 kommentarer til “Tekstil og billedkunst i Galleri Mile” under annoncerne.

_1.jpg)














Ser flot ud og virker vældig spændende, det skal jeg se.