Efterårsferie for hele familien på Kulturhus Kappelborg

Foto:_Ishka_Michocka.

Efterårsferie for hele familien på Kulturhus Kappelborg

14. oktober 2021 - kl. 6:28 - af

Der lagt op til forrygende musikalske og sjove oplevelser i efterårsferien på Kulturhus Kappelborg i Skagen.

Uge 42 betyder efterårsferie, fridage og hygge med familien. Samtidig giver det også mulighed for at opleve nogle af de arrangementer, Kulturhus Kappelborg har at byde på.

Junker med band

Allerede fredag 15. oktober, hvor mange går på efterårsferie, er Kulturhus Kappelborg klar med den første musikalske oplevelse.

Det er Juncker med band der rammer scenen på Kappelborg, der med deres ’Hits-tour’ fejrer et nyt album, der indeholder de allerbedste sange.

Det nye album hedder ”Længere Nede Ad Vejen”, der nu følges op af en tour i 2021 og 2022, indeholder kendte hits, som ikke tidligere er udgivet: ”Havana” og ”Mogens og Karen”, andet uudgivet, noget helt nyt og et samarbejde med Andreas Odbjerg nummeret ”Evigheden Mellem Os”. Junckers musik er genkendelig – men aldrig kedelig, og han formår at ramme lige ned i den danske folkesjæl. Kombinationen af et skævt og sarkastisk lyrisk univers og fængende musikalske kompositioner markerer gang på gang Juncker som en af Danmarks mest interessante sangskrivere.

Lørdag den 16. oktober er der hele to arrangementer

ATLAS – in concert, en foyer koncert

Kl. 14 er der verdensmusik i Skagen, når den prisvindende og internationalt anerkendte nordjyske musiker Kenneth Dahl Knudsen med ATLAS – LIVE IN CONCERT i Foyeren på Kulturhus Kappelborg, hvor akustikken er rigtig god.

Med sjæl og nerve udforsker Kenneth Dahl Knudsen sammen med sin internationale sekstet, både musikkens traditionelle aner, kompositionsmusikkens præcision og jazzens eksperimenterende afstikkere.

Musikken til ATLAS er nykomponeret i dialog med ensemblets musikere – med et mål om både at lade de rige musiktraditioner komme til udtryk, og samtidig udfordre traditionernes rammer og skabe nye retninger i grænselandet mellem moderne og gammel, mellemøstligt og europæisk, komponeret og improviseret.

Sekstetten der udover Kenneth Dahl Knudsen på kontrabas består af Wassim Mukdad, Ertan Tekin, Eyal Lovett, Ganna Gryniva og Marius Ungureanu tager ældgamle musiktraditioner med på nye rejser med tråde til både klassisk musik, moderne jazz og musikkens dybe rødder, denne eftermiddag.

Man kan forvente en koncert, der med sjæl og nerve udforsker både musikkens traditionelle aner, kompositionsmusikkens præcision og jazzens eksperimenterende afstikkere. Uanset hvad, er der lagt op til en smuk, poetisk og melankolsk oplevelse.

Jan Svarrer – ’Konedøv’ comedy for voksne

Lørdag 16. oktober kl. 20 kan man i Salen på Kappelborg opleve komiker og musiker Jan Svarrer, når han går i flæsket på parforholdets trummerum.

Med den musikalske comedy ’Konerdøv’ stiller han spørgsmålene om ægteskabet forlænger mænds levetid, eller er det fordi mænd bare ikke kan klare sig selv. Eller fordi mænd med tiden bliver konedøve, og derfor går rundt i en livsforlængende ro. De mange spørgsmål prøver komiker og musiker Jan Svarrer, at give svar på i en buket af nye sange og favoritter fra bagkataloget.

Entertainer og komiker Jan Svarrer er hylende sjov, – og en af den slags originaler, man bare må opleve. Med sin guitar, mimik og skæve sange om vat- og havenisser, desperadoer og ægte romantikere, angriber han tingene fra nye vinkler med så megen humor og selverkendelse, at ikke ét øje er tørt.

I sine turnerende forestillinger har han gang på gang væltet salen med ustyrlig kropskomik, underspillet deadpan-humor og altid finurlige tekster.

’Jan Svarrer er kendt for at skrive tekster til bl.a. cirkusrevyen og har tidligere besøgt Skagen, hvor han fik publikum til at få ondt i maven af grin,’ siger Lars Illum, kulturhuschef på Kappelborg.

HOME – en international klovneforestilling uden ord for hele familien

Oplev en dejlig familieforestilling når Kulturhus Kappelborg den 18. oktober kl. 16 inviterer til ordløs klovneforestilling i salen. Forestillingen, der handler om at finde sin plads i verden, er instrueret af Teaterleder ved Limfjordteateret, Gitta Malling og er for alle fra 5-105 år.

To klovne – to virkeligheder. Den ene pusler om sit trygge hjem, som igennem generationer har været i familiens eje. Her er han tryg, her har han hjemme – selv om han drømmer om at komme ud med sin guitar og opleve den store verden. Den anden er flygtet fra et sted i konflikt og kaos og drømmer om at finde et roligt og sikkert sted at bo. Kan de to forliges med hinandens forskelligheder og sære skikke? Og kan de måske endda hjælpe hinandens drømme på vej?

En stor fortælling bliver med klovnens poesi og et drys af humor og magi til en enkel historie om næstekærlighed og respekt, som kan fortælles på tværs af alder og geografiske grænser.

Det spanske kompagni Clownidoscopio og de elskelige klovne, David Novell og Monma Mingot, har optrådt i Spanien, Chile og Taiwan – og kommer nu til Danmark. Scenografi: Andrea Cruz. Musik: Kiko Barrenengoa.

Skagen Kammermusik Festival

I sidste del af efterårsferien præsenterer Kappelborg igen Skagen Kammermusik Festival med solistnavne som Michala Petri, Carsten Dahl, Andreas Brandelid, Jonathan Slaatto og Ana Feitosa er der endnu en gang lagt op til kammermusik i verdensklasse.

Det bliver fire dage fyldt med flot musik der løber af stablen fra 20. – 23. oktober, og rummer foruden Masterclass for udvalgte nordjyske talenter indenfor genren.

Programmet lægger op til 4 dage med plads til musikalsk skabelse og inspiration for såvel elever, solister og publikum, og vi glæder os til at byde jer alle velkommen.

Der er optakt til festivalen med cellist Andreas Brantelid i Skagen Kirke onsdag 20. oktober.

Torsdag 21. er der museumskoncert m. Michala Petri, Ana Feitosa, Jonathan Slaatto & Arild Kvartetten i Plesnersalen på Skagens Museum. Koncerten transmitteres live på DR radio.

Musikere fra festivalen afholder Masterclass med unge talenter fra MGK – Ålborg Talentakademi fredag den 22. der efterfølges af koncert med Musikskoleafdeling på Kappelborg Improvisationskoncert m. Carsten Dahl i godt selskab med Michala Petri & Jonathan Slaatto.

Skagen Kammermusik-festival afsluttes lørdag den 23. med foredrag af den prisvindende violinbygger Noémie Viaud, som efterfølges af koncert m. prisvinderne fra klaverkonkurrencen ’Pianister i Nord’ og unge talenter fra MGK – Ålborg Talentakademi.

Lørdag aften er der afslutningskoncert ’Le Grand Finale’ efter fire skønne dage i kammermusikkens tegn. Foruden Franz Schuberts Forellekvintetten, og Arild kvartetten medvirker Jonathan Slaatto / cello, Ditlev Damkjær / kontrabas, Martin Qvist Hansen / piano.

Se alt om det omfattende koncertprogram og billetkøb på www.kappelborgskagen.dk

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Efterårsferie for hele familien på Kulturhus Kappelborg' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
SELECT DISTINCT ID, post_title, post_password, comment_ID,
                comment_post_ID, comment_author, comment_date, comment_approved,
                comment_type,comment_author_url,
                SUBSTRING(comment_content,1,300) AS com_excerpt
                FROM wp_comments
                LEFT OUTER JOIN wp_posts ON (wp_comments.comment_post_ID = wp_posts.ID)
                WHERE comment_approved = '1' AND (comment_type = '' OR comment_type = 'comment') AND
                post_password = ''
                ORDER BY comment_date_gmt DESC
                LIMIT 5

Seneste kommentarer

© 2007-2021 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER