
Der var elever fra Skagen Skole, Brovandeskolen og Ålbæk Skoles 4-5-6 klasser der deltog i turneringen.
Stor succes med skoleturnering
6. november 2021 - kl. 11:59 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Årets skoleturnering i badminton bliv i går afviklet i Skagen Sportscenter. Over 200 kampe blev der spillet på de ca 2½ time arrangementet varede.
Der blev spillet kampe af 5 min på halv bane, så de ca 40 børn der deltog fik hver især mange kampe.
” Lidt over halvdelen af børnene spiller ikke badminton i vores klub til dagligt, og dem vil vi selvfølgelig gerne have fat i, så de kan finde ud af hvor mange store oplevelser man kan få med badminton, udtaler Bent Ledet der er bestyrelsesmedlem i badmintonklubben, og han fortsætter: “Vi har de seneste måneder haft andre arrangementer henvendt til børn ( Skolebadminton og Badminton og pizza ) og de har også været store succeser, der har givet mange nye medlemmer”.
Nordjyske Bank var sponsor på turneringen der var en samarbejde mellem Skagen Badmintonklub og DGI.
















Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Stor succes med skoleturnering' til en bekendt