Foreningen Klitgaardens Venner er uønskede og lukker

Foreningen Klitgaardens Venner er uønskede og lukker

8. november 2021 - kl. 6:39 - af

Det er måske snart slut med foreningen Klitgaardens Venner – foreningen, der i 20 år har arrangeret foredrags- og musikaftener med danske verdensklasse forfattere, skuespillere, musikere og forskere og dermed kunnet uddele attraktive legatophold til udøvende kunstnere.

Fondsbestyrelsen har besluttet, at venneforeningen ikke kommer ind mere, hvilket blev meddelt af formand Lars Hvilsted Rasmussen i vinters. I den mellemliggende periode har forskellige muligheder været overvejet, men nu ser bestyrelsen ingen anden mulighed end at trække stikket.

Venneforeningen hjalp desuden fonden med at leve op til bestemmelsen i fundatsen om at sikre offentligheden adgang, men dette må ske på anden vis i fremtiden.

”Den samlede bestyrelse er umådeligt triste over fondsbestyrelsens bastante udmelding, men vi har dog erkendt, at vi ikke orker at bruge vores fritid på at slås mod mennesker, som sidder i en fondsbestyrelse som funktion af deres professionelle beskæftigelse. Vi ser ingen anden udvej end nedlæggelse af foreningen.” udtaler formand Carsten Helmuth Pedersen.

Medlemmerne er derfor indkaldt til generalforsamling lørdag den 20. november i Tjærehuset ved Ruth’s Hotel. Bestyrelsens holdning er, at foreningens sidste midler anvendes i overensstemmelse med formålsparagraffen: at tildele udøvende kunstnere refugieophold på Klitgaarden.

2 kommentarer til “Foreningen Klitgaardens Venner er uønskede og lukker” under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

2 kommentarer til “Foreningen Klitgaardens Venner er uønskede og lukker”

Der er lukket for nye kommentarer...

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Foreningen Klitgaardens Venner er uønskede og lukker' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2024 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger