Nu må det være tid til at Aalbæk også får bedre havneforhold

Nu må det være tid til at Aalbæk også får bedre havneforhold

8. november 2021 - kl. 12:51 - af

Ålbæk Havn har brug for en forlængelse af molerne ud i havet. 

En forlængelse af molerne er nødvendig, da manglende vanddybde ved indsejlingen til havnen ofte volder problemer for fartøjer der skal ind og ud af havnen. De eksisterende moler rækker ud til 2. revle, hvilket medfører at indsejlingen sander til, når vinden kommer fra østlige retninger.

Alene i denne sommer har der været flere grundstødninger. Derfor er det nødvendigt at få molerne ved indsejlingen forlænget så langt ud i havet, at der sikres en tilstrækkelig vanddybde til, at der kan foretages et forsvarligt anløb til Ålbæk Havn.

Hvad opnår man ved at forlænge molerne?

Først og fremmest opnås en større sikkerhed, samt mulighed for at større skibe kan anløbe havnen året rundt, eksempelvis de store lokale fiskefartøjer og lystfartøjer af en vis størrelse, som i dag vælger at besøge andre havne pga. usikkerhed med vanddybden. Det betyder flere anløb og dermed større indtægterne til havnen og en afsmittende effekt på byens erhvervsvirksomheder.

Jeg har selv været ungarbejder på havnen og har været medlem af havnebestyrelsen, da havnen var en selvstyrende institution, så jeg kender godt problemet med den manglende vanddybde. I den periode var vi nødsaget til at bekoste ekstra uddybning og var i den situation, at der kun var budget til én uddybning af indsejlingen, og det er ikke småpenge man taler om, når der skal betales for denne service.

Hvor skal pengene komme fra?

Forlængelsen af molerne vil medføre en væsentlig årlig besparelse på uddybningsomkostningerne på flere hundrede tusinde kr., således at projektet inden for en overskuelig tidshorisont vil kunne finansieres af denne besparelse.

Det vil få stor betydning for Ålbæk by og omegn

Det vil hurtigt rygtes blandt lystsejlere at man nu trygt kan anløbe Ålbæk Havn og dermed vil det også betyde mange flere betalende gæstesejlere, der lægger penge i de lokale forretninger, restauranter og hos andre turisterhverv. Det nyåbnede skibsværft vil få mulighed for at få større både i ordrebogen, alt sammen noget der øger indtægterne og skabe flere arbejdspladser.

Projektets gennemførsel vil være en gevinst for alle parter, skabe vækst og ikke mindst øge betydningen af Ålbæk som en af kommunens attraktive områder at besøge fra hav som fra land.

 

Thomas Strauss Jensen, konservativ byrådskandidat liste C, nr.  på listen

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Nu må det være tid til at Aalbæk også får bedre havneforhold' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2024 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger