12 boliger i 3 bygninger på Kirkevej

Økonomiudvalget skal på mødet bl.a. tage stilling til en evt. vedtagelse af lokalplan for boligområde på Kirkevej 21 i Skagen. Et ja betyder samtidig politisk ja til nedrivning af bevaringsværdig bygning.

12 boliger i 3 bygninger på Kirkevej

30. november 2021 - kl. 9:59 - af

Når Plan- og Miljøudvalget senere i dag mødes, skal udvalget bl.a. tage stilling til et punkt på dagsordenen ”Godkendelse af forslag til lokalplan for Boligområde Kirkevej 21 i Skagen”.

Bygherres rådgiver har til kommunen fremsendt forslag til en lokalplan, der skal skabe mulighed for at etablere 12 boliger i en bygning på 3 etager.

Planen sikrer, at bygningen formidler overgangen fra den høje og massive bygning, der huser Skagen Fritids- og Kulturcenter til det lavere institutions- og boligbyggeri mod vest og nord.

Den sikrer bl.a. bygningsudtryk med elementer fra Skagens traditionelle byggestil – samt etablering af friarealer. Det vil sige: vejadgang, parkeringspladser for personbiler og cykler, udendørs opholdsarealer, der både har fælles og mere privat karakter. I overensstemmelse med parkeringsnormen for etageboliger etableres der 1 plads pr. bolig – heraf er 2 handicappladser, 1 til en stor kassebil og 1 til en almindelig bil.

Bygherre gennemfører i øjeblikket en forureningsundersøgelse af arealet med henblik på at sikre jordens egnethed til boligformål. Eksisterende bygning (tidl. Taxacentral) – beliggende mod nord – indrettes som depotrum til de nye boligerne.

For at få en hensigtsmæssig indretning af friarealet forudsættes nedrivning af den eksisterende bevaringsværdige bygning mod syd (tidl. pumpestation). Bygningen er SAVE-vurderet til 4.

Der etableres vejadgang til området fra Kirkevej via parkeringsanlægget til Skagen Fritids- og Kulturcenter. Anlægget er offentligt, og Fritids- og Kulturcentret er indforstået med løsningen.

Vejadgang til institutionen umiddelbart nord for lokalplanområdet sikres via parkeringsanlægget til de nye boliger. Adgangen til den eksisterende hovedstiforbindelse bevares. Beregning af trafikstøj fra Chr. X´s Vej godtgør, at der ikke er behov for at træffe bestemmelser i lokalplanen om etablering af støjvold eller støjhegn.

I Kommuneplanen er områdets anvendelse fastlagt til offentlige formål. Det kan ske med et kommuneplantillæg.

Teknik- og Kulturdirektøren indstiller forud for mødet, at Plan- og Miljøudvalget anbefaler Økonomiudvalg og Byråd at sende lokalplan og kommuneplantillæg i 8 ugers offentlig høring.

Tekst: Per Rye

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af '12 boliger i 3 bygninger på Kirkevej' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2026 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger