
Vi vil fred her til lands
16. april 2022 - kl. 6:13 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
– Vi vil fred her til lands, synger vi danskere rundt om i landet Sankt Hansaften. Dog er det vel nok de færreste, der ved, at Midsommervisen er skrevet af Holger Drachmann og endnu færre ved, hvem denne Drachmann egentlig er.
Det sidste får man muligheden for at få gjort noget ved onsdag den 20. april kl. 19.30 i Bamsemuseets café ved Mindestøtten, hvor Drachmann Klubben har et offentligt arrangement med forfatteren Kurt L. Frederiksen, som har skrevet den seneste store biografi om Drachmann, som netop har titlen ”Vi vil fred her til lands”.
Bogen har fået megen fortjent ros.. Det er snart flere år siden, der sidst er kommet en bog om Drachmann, og denne er en værdig afløser af Johs. Ursins bog om Drachmann, der udkom i 1953. Senere er der kommet andre biografier om Drachmann, men denne bogs forfatter henviser flere gange til Ursins bog, som han helt tydeligt og med god grund har stor beundring for.
Vil man vide mere om den store danske digter, som i høj grad var med til at gøre omverdenen opmærksom på, at der ligger en lille by her oppe på toppen af Danmark, som er værd at besøge, vil det være en god idé at sætte den 20. april af til høre denne spændende forfatter fortælle.
Alle er velkommen. Entreen er 100 kr., og billetter kan bestilles på bernthskagen@gmail.com.

_1.jpg)














Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Vi vil fred her til lands' til en bekendt