Sankt Hans på Sønderstrand vender tilbage med kongelig båltaler

Sparekassen Danmark er trådt ind som hovedsponsor på årets Sankt Hans-fest i Skagen. Her er det Anders Mortensen og René Zeeberg.

Sankt Hans på Sønderstrand vender tilbage med kongelig båltaler

9. juni 2022 - kl. 14:25 - af

Hendes Kongelig Højhed Prinsesse Marie holder båltalen, når Toppen af Danmark inviterer til Sankt Hans ved Skagens vippefyr. Det kongelige besøg er et blandt flere initiativer, som markerer, at bålet skal være særligt samlende og festligt i 2022 efter to års corona-pause.

Årets Sankt Hans-fest på Sønderstrand i Skagen får fornemt besøg af H.K.H. Prinsesse Marie, som holder den officielle tale, når det traditionsrige bål bliver tændt på Sankt Hans-aften torsdag den 23. juni 2022. De seneste to år er Skagens traditionsrige Sankt Hans-fest blevet aflyst som følge af covid-19. Men i år får de mange gæster, som samles i Skagen til Sankt Hans, et flot arrangement at vende tilbage til.

”Helt tilbage til Skagensmalernes tid har det været en stolt tradition at fejre Sankt Hans i Skagen. Derfor er vi er ekstremt glade for, at vi igen kan invitere lokale skagboer og gæster fra ind- og udland til at samles på Sønderstrand. Det er meget stemningsfuldt, når tusindvis af gæster synger Drachmanns Midsommervise i bålets skær, og vi er naturligvis stolte over, at Prinsesse Marie med sin tale vil bidrage til at gøre Sankt Hans i 2022 til en særlig mindeværdig aften,” siger René Zeeberg, direktør i turistforeningen Toppen af Danmark.

Musikalsk midsommer

H.K.H. Prinsesse Marie kommer til Skagen for at deltage i et internationalt symposium på Skagens Kunstmuseer. Prinsessen deltager som særlig kulturrepræsentant for den danske ambassade i Frankrig. Symposiet afholdes i forbindelse med det treårige forskningssamarbejde mellem museet i Skagen og Musée Marmottan Monet i Paris. Ud over den kongelige båltale vil Sankt Hans-gæsterne på Sønderstrand også blive mødt af musikalske toner fra Nordjyske Strygere, sangere fra Klitkoret, pianist Knud-Erik Thrane samt operasanger Jens-Christian Wandt.

”Vi lægger os i selen for at skabe en flot Sankt Hans-aften, som er både traditionen og en prinsesse værdig. Sankt Hans er et af flere store events, som Toppen af Danmark afvikler hen over året for at skabe gode gæsteoplevelser og øge interessen for Skagen uden for de mest populære ferieuger,” siger René Zeeberg.

Fællesskab på toppen

Han glæder sig over den tilbagevendende opbakning til områdets største Sankt Hans-bål. Ikke alene fra gæsterne, men også lokalt. Børnehaven Pilekrattet laver en heks, som kan sendes til Bloksbjerg, og flere lokale virksomheder er trådt ind i arrangementet med sponsorater.

”Der er en opbakning og lyst til at skabe oplevelser i Skagen, som man ikke møder alle steder. Vi får hele tiden nye medlemmer i turistforeningen, fordi langt de fleste kan se, at arbejdet med at skaffe flere gæster og mere omsætning i området beror på en fælles indsats. Jeg ser frem til, at gæster og lokale igen kan samles om det store bål på Sønderstrand til Sankt Hans, siger René Zeeberg.

>Faktaboks<

Sankt Hans på Sønderstrand 2022

  • Nordjyske Strygere og Knud-Erik Thrane spiller ind på pladsen fra kl. 20.30 torsdag den 23. juni 2022.
  • 21 byder René Zeeberg, direktør i Toppen af Danmark velkommen og overlader scenen til H.K.H. Prinsesse Marie samt aftenens musikalske indslag.
  • Cirka kl. 21.30 bliver Sankt Hans-bålet tændt.
  • Deltagelse er gratis og tilmelding er ikke nødvendig.
  • Kom i god tid og vær opmærksom på, at der er meget få parkeringspladser i området.
  • Sparekassen Danmark er hovedsponsor på Sankt Hans på Sønderstrand i 2022.
  • Også en stor tak for sponsorstøtte til Estrid og Jørn Hesselholt, Skagen Fiskerestaurant, Skagen Erhvervsforening, Skagens Venner, HTS Arbejdsgiverforeningen Vendsyssel, Frederikshavn Kommune, Skagen Fiskeeksportørforening, Werner Larsson Fiskeeksport A/S, Truck Kompagniet Skagen ApS, Skagen Havns Areallejerforening og LMH.
  • Se det officielle program: toppenafdanmark.dk/sankt-hans-i-skagen

>Faktaboks<

Toppen af Danmark

  • Turistforeningen for Toppen af Danmark samler mere end 300 turistaktører i Nordjylland. Foreningen blev stiftet i 1906 som Skagen Turistforening.
  • Toppen af Danmark har altid været medlemsejet og arbejder dengang som i dag for medlemmers interesser.
  • Det betyder, at alt overskud, som foreningen genererer, bliver geninvesteret i lokalområdet og på den måde bidrager til bæredygtig turisme.
  • Toppen af Danmarks aktiviteter omfatter blandt andet sommerhusudlejning, partnerskaber, gæsteoplevelser og bookingportalen toppenafdanmark.dk, hvor en totaloplevelse med både overnatning, aktiviteter og restaurantbesøg kan bookes samtidig.

2 kommentarer til “Sankt Hans på Sønderstrand vender tilbage med kongelig båltaler” under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

2 kommentarer til “Sankt Hans på Sønderstrand vender tilbage med kongelig båltaler”

Der er lukket for nye kommentarer...

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Sankt Hans på Sønderstrand vender tilbage med kongelig båltaler' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2025 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger