Flot aften på Sønderstrand

Flot aften på Sønderstrand

24. juni 2022 - kl. 13:30 - af

Hvor mange der havde søgt mod Sønderstrand i går aftes kan man kun gætte på, men det var rigtig mange !

De fremmødte kunne i det fantastiske vejr nyde sang og taler, og et flot bål. Se HKH Prinsesse Marie´s tale her.

Direktør for Toppen Af Danmark bød velkommen med disse ord:

Deres Kongelige Højhed, mine damer og herrer, lokale skagboer og gæster i Skagen – velkommen til Sankt Hans-aften ved Vippefyret på Skagen Sønderstrand.

Vi er meget taknemmelig over, at Kongelige Højhed Prinsesse Marie har taget imod vores invitation til at fejre Sankt Hans med os her i Skagen. Vi er også glade for at kunne byde kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen velkommen her ved bålet.

Mit navn er René Zeeberg, og jeg er direktør i Turistforeningen Toppen af Danmark.

For nogle måneder tilbage modtog jeg et opkald. Det var fra Lisette Vind Ebbesen, som er direktør på Skagens Kunstmuseer. Lisette spurgte: ”Rene, hvad vil du sige til at invitere en Prinsesse med til Sankt Hans i år?” Jeg har godt nok to prinsesser derhjemme, men I kan tro, jeg stoppede op og lyttede ekstra godt efter…

I min skrivebordsskuffe ligger en liste over båltalere ved Sankt Hans på Sønderstrand. Listen går tilbage til 1971, og på listen står mange navne, som flere af jer sikkert kender. For eksempel:

  • Skagen-borgmester Hemming Nibe-Hansen
  • Skuespiller Helle Virkner
  • Kulturminister Grethe Rostbøll
  • Ambassadør i USA, KINA og TYSKLAND, Friis Arne Petersen
  • Og tv-personligheder som tv-lægen Peter Qvortrup Geisling, vejr-vært og ikke mindst vores helt egen Kirsten Hüttemeier

Hos turistforeningen er vi taknemmelige for alle båltalere, vi har haft. Og at vi med Deres kongelige højheds tilstedeværelse nu kan tilføje en kongelig til talerlisten, gør os naturligvis særligt stolte.

Jeg vil sige en stor tak til Skagens Kunstmuseer for at tænke byens stolte Sankt Hans-tradition ind i det kunstfaglige symposium, som Hendes Kongelige Højhed er kommet til Skagen for at deltage i.

Det er en stolt tradition at fejre Sankt Hans her på Sønderstrand. Skagensmalerne introducerede Sankt Hans-traditionen i Danmark i 1906. Dengang tændte de ild i tjæretønder fra havnen og samlede byen på præcis samme sted, som vi står i dag. Traditionen med bål på Sønderstrand er fortsat sådan gennem alle årene siden da. I de seneste 100 år har det været med turistforeningen som arrangør.   

I 2020 og 2021 måtte vi aflyse bålet, som vi kender det, på grund af covid-19. Vi forsøgte os dog med online-streaming fra et mindre bål på stranden, for at traditionen ikke helt skulle miste sin flamme.

Vores medlemmer i turistforeningen har nemlig hele tiden insisteret på, at det store fælles bål til byen skulle vende tilbage. I år kan det i lyset af pandemien, utryghed og krig i Europa da også virke vigtigere end nogensinde.

I aften hylder vi nemlig fællesskabet og lysten til at samles og hilse sommerens lyse tider varmt velkommen. Jeg er rigtig glad for at se, at så mange er kommet for at være med.

Ude blandt jer er der nogle, som jeg skal huske at sende en særlig tak i aften.

Børnehaven Pilekrattet har sørget for en heks til Sankt Hans-bålet. Måske er det fordi, I har haft to ekstra år til at forberede jer, men nøj hvor er hun flot. Jeg har tjekket indrejse-reglerne på Bloksbjerg, og efter to år med meget få turister skulle de være helt klar til at tage imod heksen, når vi tænder bålet lidt senere.

Jeg skal også takke de forskellige kunstnere, som kommer til at sætte Sankt Hans i en flot musikalsk ramme her fra scenen:

  • Operasanger Jens-Chr. Wandt
  • Pianist Knud-Erik Trane
  • Medlemmer fra Klitkoret
  • og salonensemblet Galinas Salon fra Nordjyske Strygere.

Om lidt træder jeg tilbage og overlader scenen til jer og den første sang, vi alle skal synge sammen her i aften.

Inden da skal der dog lyde en særlig tak til de sponsorer, som i år har gjort det muligt at føre denne stolte Skagen-tradition sikkert videre:

  • HTS Arbejdsgiverforeningen Vendsyssel
  • Werner Larsson Fiskeeksport A/S
  • Skagen Havns Areallejerforening
  • Skagen Fiskeeksportørforening
  • Truck-Kompagniet Skagen ApS
  • Frederikshavn Kommune
  • Skagen Erhvervsforening
  • Estrid og Jørn Hesselholt
  • Skagen Fiskerestaurant
  • Skagens Venner
  • LMH
  • Tonny´s Blomster
  • … og ikke mindst aftenens hovedsponsor Sparekassen Danmark.

Jeg oplever, at der i Skagen er en meget stor lyst og opbakning til at skabe oplevelser og aktiviteter for gæster og lokale. Det er ikke noget, man oplever alle steder, men sådan er det her i Skagen.

Læg mærke til fjerde vers i sangen, vi nu skal synge. Kunne det være den sjæl Drachmann også skriver om?

Som lovet overlader jeg scenen til aftenens første fællessang med et varmt velkommen til Sankt Hans på Sønderstrand!

Tak 🙂

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Flot aften på Sønderstrand' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
SELECT DISTINCT ID, post_title, post_password, comment_ID,
                comment_post_ID, comment_author, comment_date, comment_approved,
                comment_type,comment_author_url,
                SUBSTRING(comment_content,1,300) AS com_excerpt
                FROM wp_comments
                LEFT OUTER JOIN wp_posts ON (wp_comments.comment_post_ID = wp_posts.ID)
                WHERE comment_approved = '1' AND (comment_type = '' OR comment_type = 'comment') AND
                post_password = ''
                ORDER BY comment_date_gmt DESC
                LIMIT 5

Seneste kommentarer

© 2007-2022 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER