
Fuldt hus til dejlig eftermiddag i ”Virkelyst”
5. marts 2023 - kl. 8:55 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Det var en virkelig fin idé Mikael Gaihede kom med, da han tilbød bestyrelsen for værestedet ”Virkelyst”, at han ville komme og fortælle om sin tid som musiker i Skagen ledsaget af noget den musik, han gennem årene har spillet i Skagen og andre steder. Folk har åbenbart forstået, at her ventede en oplevelse, der var værd at bruge en lørdag eftermiddag på.
Allerede et kvarters tid før Mikael begyndte, var der ved at være fuldt hus, og der blev ved med at komme folk til.
Og så fik tilhørerne en musikalsk tur af mindernes allé. Begyndende med Tommy Steel i begyndelsen af 1960-erne over Elwis Presley, Cliff Richard og vores egen Otto Brandenburg til blandt mange andre John Mogensen og Thomas Helmig.
Ind i mellem fortalte Mikael på sin stilfærdige, men alligevel engagerede måde om de forskellige kunstnere og ikke mindst om sine egne oplevelser som musiker, siden han begyndte som ganske ung med at øve i sine forældres vaskehus.
Hans fortællinger vakte tydeligt minder hos de mange tilhørere og gav ind i mellem anledning til kommentarer, som Mikael smilende tog imod og svarede på.
En helt igennem vellykket eftermiddag, som både Mikael og ”Virkelyst”s bestyrelse kan glæde sig over.
At der så i den lave indgangspris var inkluderet en forfriskning bestående af en øl, et glas vin eller en kop kaffe med et stykke lækkert hjemmebagt roulade til, ødelagde jo heller ikke ligefrem stemningen.
De mange mennesker lagde en god og tiltrængt skilling i stedets kasse.
2 kommentarer til “Fuldt hus til dejlig eftermiddag i ”Virkelyst”” under annoncerne.
Det var en fantastisk eftermiddag med god musik og gode historier fra vores ungdom.
Der kom så mange mennesker, at der ikke var plads til dans, som jeg havde lovet.
Ideen kan imidlertid udvikles, hvis Virkelyst
indbyder til middag med Mikael og dans 19.00 – 22.00 i fremtiden.
Pris 250,00 kr., så Mikael også kan få råd til Rodie til at slæbe instrumenterne.
Jeg tager nu Kirsten med i træningslejr i Rüdesheim i nogle dage
tusind tak til Mikael, og Virkelyst,
for en rigtig god og hyggelig eftermiddag,
det må i gerne gøre en anden gang,
Hilsen Jette og Wolfgang