Varmblodige venlige vendelboer

11. marts 2023 - kl. 13:04 - af Michael Egelund (WebRedaktør)

Anmeldelse: ForårsRevyen har fundet nye smukke rammer på det dejlige Gaardbogaard og til trods for at salen er mindre end tidligere spillesteder, så er scenen ligeså stor som den plejer – og ovenikøbet meget flottere. Sikke en scenografi og sikke en flot lyssætning, som må gøre mange professionelle teatre misundelige. Salen er mættet med charme og skaber en intim ramme (uden at der er trangt) om den nærværende revy. Lyden er også på bedste vis tilpasset lokaliteten så der er virkelig tale om vellyd og når man dertil tilsætter flotte rekvisitter og skønne kostumer, ja, så er det bare op til musikerne og skuespillerne at levere varen. Bedre rammer til revy fås simpelthen ikke andre steder i landet. Helt med rette kalder revyen sig: ”Danmarks hyggeligste revy”.  Og leverer varen – det gør de! Orkestret er revyens swingende og velspillende backingband, som i år sidder højt til vejrs på scenen og skuespillerne er veloplagte, energiske og fuldstændig fantastiske i både sangnumre og sketches.  

ForårsRevyen er i år mere velspillet og mere musikalsk end tidligere og numrene klæder virkelig orkestret og aktørerne – og omvendt.  Teksterne, som er den egentlige grundpille i en hver revy, er virkelig i topklasse og emnerne spænder over vidt forskellige emner såsom religion, krig, flygtninge, forurening, alderdom og ægteskab og derudover er der numre der ”bare” er crazy-komiske og befriende sjove. Teksterne er igen i år skrevet af landets allerbedste tekstforfattere.

Aftenens bedste tekst er den super-aktuelle ”Bye Bye Bededag”, som ovenikøbet er skrevet af revyens egne folk. Fremførelsen af nummeret er overraskende og skide sjov. Der bliver sikkert ikke en eneste sommerrevy, som ikke kommer til tage polemikken omkring afskaffelsen af Store Bededag under kærlig behandling – men de skal tage sig godt og grundigt sammen, hvis de skal løse det ligeså raffineret som ForårsRevyen gør.

I år er der 27 numre i revyen – et nummer er delt i to og et par numre er lange – men ikke for lange og et par andre numre er korte – men ikke for korte. I en tid hvor lokale dialekter presses af multimedierne er det skønt at opleve at flere af numrene i år er på klingende vendelbomål.

Revyen holder et godt flow og et flot tempo. Hvad signaturretter er for restauranter er potpourrier for ForårsRevyen og i år er der selvfølgelig endnu et stort anlagt musikalsk medley. Denne gang er det den hedengangne Dansktoppen der tages under kærlig behandling – og så der dømt fællessang ved bordene og det faldt i god smag hos premierepublikummet.

En anden klassiker i ForårsRevyens 41-årige historie er nummeret ”Mødet” som også denne gang tager lokalstoffet op til kærlig revision og inspektion til publikums store fornøjelse. Som Vendelbo er det bare sjovere at grine af Birgit Hansen end af Mette Frederiksen.  Revyen bider fra sig, men det er på den venlige vendelbo-facon – det bliver aldrig grænseoverskridende ond satire men mere med plads til eftertanke. Vores rummelighed overfor andre – eller mangel på samme – bliver spiddet i flere af revyens numre.

Mads Meyer Vestergaard hopper op på ForårsRevyens scene for 8. gang. Han er, som alle andre år, virkelig i top og han lægger hele salen ned som den kejtede og uatletiske tøffelhelt, som er begyndt til poledance, fordi konen siger han skal. Mads’ mange facetter som skuespiller og sanger og hans synlige store forståelse for revygenren kommer virkelig til udtryk i årets revy, hvor han formår at lægge krop og stemme til 8 – 10 vidt forskellige komiske mandetyper og han viser også at han behersker en af de mest klassiske og sværeste revydiscipliner; nemlig recitation i Carl Erik Sørensens store causeri ”Et lille kompromis” om religionsfrihed / lighed. Det nummer byder på fornemmeste vis både på tilbagelænet eftertænksomhed og latter.

Sidste års debutant, den unge Jonas L. David er virkelig vokset med opgaven. Den mand har funny bones overalt i sin lange krop og han er helt uforlignelig og hylende morsom som den spøjse hjemmeværnsbogholder, der har ærmet fyldt med far-jokes og hovedet fyldt med stand-up drømme. Der er heller ikke et øje er tørt, når han i en parodi på Kandis-Johnny giver den som en moderne Messias – og så synger han tilmed så det er en fryd for øret. Jonas’ mange evner og store potentiale gør, at man glæder sig til at følge ham i ForårsRevyen i årene fremover.

Har du altid undret dig over hvorfor Linse Kessler ikke er en havfrue? – så får du svaret når Lisbet Lykkegaard på smukkeste vis synger sin store musicalballade om en ikke-mikro, men barmfager og bagsvær havfrue. Det nummer er virkeligt et musikalsk højdepunkt med gåsehudsgaranti. Og der er lattergaranti når Lisbet med stor akkuratesse og flair for vendelbomål kaster sig ud i en monolog om en amatørskuespiller fra Hørby Dybvad Dilletantforening, der i sit borgerlige job som hjemmehjælper udsætter sine borgere for lidt af hvert. Lisbet fejrer i år 10-års jubilæum på scenen i ForårsRevyen. Mon ikke hun bliver ved i mange år fremover? – hun

Anja Lønborg er med i revyen for fjerde gang og hun fortsætter forhåbentlig også mange år endnu med at kaste glans over revyen. Hun brillierer i alle sine numre år, hvor hun har fået et materiale, der passer super-godt til hende. I første akt synger hun et bud på en moderne revyvise på Adele-toner om en taknemlig ukrainsk flygtning, der hellere vil hjem. I anden akt derimod er Anja blændende morsom, charmerende og varmblodig i en sang om en kvinde der påstår at hun ”er for meget”, men det bliver aldrig for meget; tværtimod kan (det mandlige) publikum slet ikke få nok af hende.

Må man godt kalde Dorte Pedersen for revyens ”grand old lady”? Ja, mon ikke det går an, for ikke bare er hun med i ForårsRevyen for 18. gang(!) men i et af årets tekster siger hun om selv, at hun er en ”nostalgisk gammel tosse” og i revyprogrammet bliver hun præsenteret som ”revyens ukronede dronning”.  Er det så tid til at dronningen abdicerer? Nej, nej – for uanset om der skulle være en kronprins eller en kronprinsesse klar i kulissen, så skal Dorthe absolut ikke stige ned fra tronen endnu. I revyens indledende nummer ”Hyldest til huden” er Dorthe en sand krudtugle, der med stor selvironi afslører hvad alderen gør ved hud og krop – det er morsomt – og ekstrem modigt. Dorthe synger smukt sårbar og blottet en klassisk revyvise om krig og fred, hvor teksten på begavet vis henlægger handlingen til Danmark og ikke Ukraine eller Sudan. I en helt anden boldgade formår Dorthe med komisk underspil at få alle i salen til at knuselske den forsagte og virkelighedsfjerne fløjtenist, som er ufrivillig grinagtig – men til gengæld i Dorthes fremstilling netop lårklaskende sjov. Dorthes store kærlighed til revyscenen er så smittende at alle uden forbehold overgiver sig.

Publikum til premieren kvitterede med stående taktfaste klapsalver allerede inden finalens sidste toner og de store smil var fremme da ForårsRevyens stolte instruktør hoppede op på scenen med blomster til hele holdet.

Revyen får igen i år alle 6 stjerner – de er alle fuld fortjent for mere gennemarbejdet revy skal man lede længe efter.

ForårsRevy 2023

Instruktion: Kalle Meyer Vestergaard

Medvirkende: Anja Lønborg, Dorthe Pedersen, Lisbet Lykkegaard, Mads A. Meyer Vestergaard og Jonas L. David.

Orkester: Anne Lise Næser, Jens Kærgaard Larsen, Viggo Hylander og Thomas Fredborg.

Spillested: Gaardbogaard, Gaardbovej 300, 9982 Ålbæk.

Spilledatoer: 11., 14., 15., 16., 17. og 18. marts 2023.

Billetsalg: www.foraarsrevy.dk